50 / 633
242
Bygninger og Institutioner.
Christen Hee-Vadum,
f
1814, opsat af Søofficersforeningen 1896 (tidligere be
gravet med Faderen, Prof. Chr. Hee,
f
1760, i et 1858 nedlagt Kapel paa Kirkens
Nordside). Kapellets lave, øverste Stokv. (med fladbuede Vinduer) blev ved Re
staurationen 1896 staaende uden Gulv over Hvælvingerne og med aaben Tag
konstruktion, indtil det 1904 blev restaur., med Forsamlingssal og flere Udvalgs
værelser til det ved Lov af 15/s 1903 nedsatte kirkl. Udvalg, ligesom der blev opf.
et Trappehus ved Kapellets nordøstl. Hjørne. Nu bruges det som Menigheds
lokale.
Kirken har næsten helt været omgiven af K irk e g a a rd (1607 erhvervedes Urte-
gaarden til Kirkegaardsbrug), men denne nedlagdes helt i 1850’erne, og Kirke
pladsen er nu et lille Anlæg, der aabnedes for Publikum i 1895. 1 Hjørnet mellem
Kapellet og Kirken (hvor ovenn. Gitter og Søjler staar) findes Minde- og Ligsten,
fra Kirken og Kapellet, over bl. a.: kgl. Fourer Urban Noll og Hustru,
f
1602, en
ødelagt Sten med Brystbillede af en Mand (Apoteker v. Unna?), Præsten M.
Chr. Møller,
f
1829, Biskop Peder Hansens Hustru Abel Marie,
f
1796, Prof.
Børge Riisbrigh,
f
1809, Arkæologen, Rektor S. Th. Thorlacius,
f
1815, Odin
Wolff,
f
1830, flere over den norske Familie Linde — deribl. A. Chr. L.,
f
1773,
Gabr. L.,
f
1791, Conr. D. L.,
f
1826, og J. G. L.,
f
1864 — , Sara Jensen, g. m.
1) Vinhandler Cruse og 2) J. D. Liebenberg, Resten af et Monument af Wiedewelt
over Etatsrd. Fr. Adam Mullers Hustru Martha Sophie, f. Garboe,
f
1780 (1878
flyttet ind i Kapellet, men senere ødelagt), og en Sten, der formodes at være over
Griffenfelds ovenn. Hustru. Paa Kirkepladsen er 1903 opstillet en Broncegruppe,
Døden og Moderen, af N. Hansen-Jakobsen.
Ved Kirken, der er selvejende, og som staar under Magistratens Overtilsyn, er ansat
en Sognepræst, en resid. Kapellan og en ordineret Kateket. — Helligaands Sogn hører
under Vor Frue Provsti. — L itt.: F. Thaarup, Helliggeistes Kirke, Kbh. 1841. — W .
Mollerup, Helligaandskirken, Tegningerne af H. B.
Storck, Kbh.
1892. — Vilh. Lorenzen,
Danske Helligaandsklostres Bygningshist. 19 1 2, p.
44. — OmKlosteret jfr. H. U. Ram
sing i Hist. Medd. om København III; Lindbæk og Stem ann: Danske Helligaandsklostre
1 9 0 6 ; Æ ldre nord. Arkitektur 3. R. III. — G randjean: H. Kirkegaard, i Personalhist.
Tidsskr. 5. R. I p. 174.
Trinitatis Kirke (eller
Hellig-Trefoldighedskirke)
med
Rundetaarn,
ved Køb-
magergade og Landemærket lige overfor Regensen, er opf. af Chr. IV og Fr. III.
Grundstenen nedlagdes
1h
1637, og Indvielsen foregik 31/s1656, men Kirken blev
først færdig næste Aar, thi 7A 1657 indsattes „den sidste Sten i Hvælvingen”.
Taarnet var allerede fuldt opført 1642. Som Bygmester nævnes Jørgen Scheffel
fra Bern, men Hans Stenwinkel den yngre har sikkert været den skabende Arki
tekt. Kirken, hvortil Kongen 1658 gav Universitetsprofessorerne jus patronatus,
var oprindl. bestemt til Studenterkirke som Afløser af den 1635 indrettede, alt
for lille Regenskirke; men
u /e
1660 blev den Kirke for den Menighed, der skulde
have hørt til den aldrig fuldførte Skt. Anna Rotunda, og 1683 blev den alm. Sogne
kirke. Kirkens øverste Stokv. var fra først af blevet bestemt til Lokale for Uni
versitetets Bibliotek, Rundetaarn til Observatorium (et af de første offentlige Ob
servatorier i Evropa), hvis Indretning skyldes Tyge Brahes Elev Christen Longo-
montanus. Taarnet, hvis officielle Navn var „Stelleburgum Regis Haunienses”, men
som i daglig Tale altid hed „Regenstaarnet”, saavel som Bibliotekslokalet stod
under en af Konsistoriet udnævnt Bestyrelse. — Ved Byens Brand i Okt. 1728
brændte Kirkens Tag og Overdel, hvorved Biblioteket med mange uerstattelige
Haandskrifter ødelagdes, ligesom flere kostbare Instrumenter i Taarnet, deribl. Tyge