45 / 633
i Rom 1474, fik han Pavens Tilladelse til, at det omdannedes til et Kloster af
Augustinerordenen. Samtidig blev Hospitalet udvidet og fik et nyt Hus, som
Kongen lod opføre. Klosteret bestod indtil 1530, da det omdannedes til et Hospi
tal, hvortil henlagdes Renterne og Indkomsterne af Skt. Jørgens og Skt. Gertruds
Hospitaler (se under Vartov og under Byens Historie).
Klosteret laa mellem den nuv. Walkendorfsgade og Amagertorv, medens det mod
0 . strakte sig over den nuv. Niels Hemmingsens Gade hen imod Købmagergade,
og det bestod som sædvanlig af 4 sammenbyggede Fløje, som indesluttede en del
vis med Buegange omgiven Fratergaard, senere kaldet „Urtegaarden", og hvoraf Vest-
Vor Frue Kirke og Helligaands Kirke.
237
Helligaands Kirke, set fra Walkendorfsgade.
fløjen og en lille Stump af Østfløjen er bevaret. I Sparekassens Bygning er der
fundet Rester af et af Klosterets Udhuse, vistnok Hestemøllen. Den søndre Fløj
var Kirken, der ombyggedes c. 1469 og da fik et langt Kor som det nuvær. og
et tredelt Skib med lave Sideskibe. Den har haft flere Altre (Skt. Peders,^ Skt
Pouls, Maria Magdalenes) og et Skt. Anna Kapel. I et „Taarn og Udskud lod
Chr II 1519 begrave sine Tvillingsønner, der døde lige efter Daaben. 1528 rejstes
der en Række Stenboder ud mod Amagertorv (nedrevne efter 1728). Efter at
Kirken 1537 var blevet Sognekirke i Stedet for den nedrevne Skt. Clemens, blev
den repareret 1538 (dette og andre Aarstal, der minder om senere Restaurationer
læses nu paa Korets Nordvæg). Det nuvær, paa Nordsiden
n æ r
ved Koret
placerede Taarn, som trods Huitfeldts Beretning sikkert ikke er rejst af Oir, II,
opførtes fra 1582 paa Chrf. Walkendorfs og Menighedens Bekostning, medens de
slanke Spir (rimeligvis tegnet af Hans Stenvinkel den ældre) først blev færdigt