232
Bygninger og Institutioner.
stæder. Ved Anlægget af Kirkens nye Varmeværk 1925 genfandtes under Gangen
om det nuværende Kor Ydermure af de 3 østligste Kapeller, der nu er bevarede
og tilgængelige under Kirkens Gulv; de fine Enkeltheder tyder paa, at dette Kor
parti var opført ved Aar 1300. Usikrere er vor Viden om Kirkens andre Dele;
dog er det tydeligt, at der ligesom i Roskilde Domkirke var Korsarme, som ikke
sprang frem foran Langmurene, og at Skibet var delt i et højere Midtskib og to
lavere Sideskibe. Til disse sidste føjedes i Slutningen af Middelalderen Kapellerne,
der i det mindste paa Sydsiden dannede en hel, sammenhængende Række med
sentgotiske Blindingsgavle. Indtil Slutn. af 15. Aarh. var Kirken taarnløs. I Kong
Hans’ første Regeringsaar stod det store Vesttaarn under Opførelse, og 1514 og
følgende Aar rejstes der et højt, kobbertækt Spir, hvori der lagdes et lille Udvalg
af Kirkens Relikvier.
Af Kapeller i eller ved Kirkebygningen nævnes som de ældste
Vor Frue
Kapel,
omtalt 1240, og
Skt. Kathrine Kapel,
i hvilket Bagersvendene holdt deres
Sjælemesser. Senere tilkom
Hellig Trefoldigheds Kapel
ved Kirkens Sydside,
stiftet 1464 af Jep Clausen og Hustru,
Hellig Trekongers Kapel,
der omtales
1476,
Skt. Laurentii Kapel
ved den sydi. Kirkedør, vistnok stiftet af Dekanen Bo,
f 1354,
Skt. Rochi Kapel,
stiftet 1500 af Kantoren Mag. Anders Friis, og det
vistnok lige efter Reformationen nedbrudte
Hellig Løsens Kapel
paa Kirkegaarden.
I Kapellerne og i Kirken fandtes ialt henved 50 Altre. Det fornemste var H ø j
a lte re t, i Kannikekoret; S o g n e a lte r e t (Hellig Kors A.) havde Plads i det lavere
liggende Menighedskor. Desuden var der bl. a. Altre for Knud Konge, Knud Her
tug °g den svenske Kong Erik, samt det til Skt. Johannes Evangelist indviede
Kalentealter „De hellige 24 Oldefædres Alter", Skt. Marcus og Lukas’ Alter, hvor
Skomagerne holdt deres Messer, og „Vor Frues Medlidenheds Alter". Over Kirkens
rige Relikvieskat er der endnu bevaret en Fortegnelse, der oplæstes ved den aar-
lige Relikviefest 25. Juli. Flere Helgenbilleder var rigt prydede med Guld og
kostbare Stene; en adelig Dame skænkede saaledes i 1511 en Guldkrone og
mange Guldsmykker til et Mariabillede.
Da København fra Erik af Pommerns Tid blev Kongens By og Residens, vandt
Vor Frue endnu større Anseelse. Kongerne fra Chr. I kronedes i Kirken; det ny
stiftede Universitet blev højtidelig indviet her ved en Fest Ve 1479. I de bevægede
Tider under Reformationen led Kirken en Del ved den bekendte, af Ambrosius
Bogbinder anførte Billedstorm 3. Juledag 1531, og ved den nye Læres Sejr mistede
Kirken yderligere en stor Mængde af sine Prydelser. Men selve den stolte Byg
ning stod dog uforandret, og ved Bispesædets Forflyttelse til Hovedstaden blev
den Sjællands og dermed hele Landets Hovedkirke, som det viste sig ved Konge
kroningen 12/s og de nye Biskoppers Indvielse 2/9 1537. Alle Konger og Dron
ninger kronedes her lige til Suverænitetens Indførelse, og Bispeordinationer saavel
som Universitetsfester og andre store Højtideligheder foregik her.
Selve Bygningen undergik 1555 en Istandsættelse, og et eller flere af Kapellerne
S. for Kirken indrettedes til Konventhus for de københavnske Præster samt for
den gejstlige Ret. Fire Aar efter blev der foretaget flere Forandringer i Anledning
af Kongens Kroning “ /s 1559; bl. a. blev Hovedskibets Hvælvinger prægtigt
stafferet, ligesom der maledes adelige Vaaben paa Sidevæggene. I 1569 for
færdigede Mester Hans Maler en ny Altertavle, og der kom ny Prædikestol (den
ældre flyttedes til det ny Kapel udenfor Nørreport); 1591 fik Kirken nyt Orgel.
Taarnet, hvis Spir var istandsat 1559, led en Del ved Lynnedslag 1573 og 1585 •
1609-10 blev der opsat et helt nyt, kobbertækt Spir, 62 m højt foruden en 8,8 m