44 / 633
236
Bygninger og Institutioner.
der indmuret Ligsten over Peder Resen og Præsten Hans Pedersen Dorschæus,
f 1706. I Skriftestolene hænger Portrætter af Biskop Mynster, Stiftsprovst E. Chrf.
Tryde, f 1860, og Stiftsprovst H. Ussing (malede henholdsvis af Gertner, Marstrand
og Tuxen). I den sydi. Sidegang er der Mindesten over Etatsrd. Peter Lemvig,
f 1710, og U. F. Gyldenløve, f 1704 (Rest af en Marmorplade fra det gi. Alter), samt
Brudstykker af Mindesmærker og Sarkofager, der er fundne ved en Restauration af
Forhallen 1903, deribl. en Tavle over Axel Urup og Brudstykke af en Rytterfægt
ning, fra Urups Monument, en Sten med Bogtrykkernes Mærke, Danneskjold-Laur-
vigs Vaaben, Baron Didr. Fuirens og Hustrus Vaaben, Fr. Biilows (f 1725)
Vaaben m. m. Kirken har 4 Klokker, hvoraf den største er mærket FW ; den er
støbt 1828 paa Prins Frederiks og Prinsesse Vilhelmines Bryllupsdag. — Ved en
Restauration 1903, som kostede c. 120,000 Kr., fik Apsis’ Kuppel nyt Kobbertag,
det indre, der allerede c. 1850 var malet mere polykromt end oprindeligt, fik noget
ændrede Farver, i Loftskassetterne indsattes udskaarne, forgyldte Stjerner (før kun
malede), Kongestolen restaureredes, og Forhallen under Taarnet omdannedes og fik
to Udgange mod N. og S., saa at Kirken nu har 5 Døre: Hovedindgangen og to
paa hver af Langsiderne; samtidig indlagdes elektrisk Lys. 1921-28 fornyedes bl. a.
Kobbertagene paa selve Kirken og Portalen, Taarnets Vægtergang istandsattes med
Fornyelse af omtrent hele Gesimsen, og der indlagdes et nyt Varmeværk, hvis
Kulrum nu ligger under Gaden udenfor Koret. Tillige omdannedes det elektr. Lys
anlæg, og alle Kirkens Fagader istandsattes (450,000 Kr.).
Udenfor Kirken paa hver Side af Portalen staar to Broncestatuer i overnaturlig
Størrelse, Moses (af H. V. Bissen, opstill. 1858) og David (1860, af J. A. Jerichau).
Ved Kirkens Nordside (overfor Universitetet) staar paa Granitsokler 3 Broncebuster
af Komponisten C. E. F. Weyse (rejst 1866), Biskop Mynster (1875) og Biskop H.
Martensen (1888), den første modeil. af V. Bissen, de to andre af Th. Stein.
Kirkegaarden omkring Kirken, der var omgiven af en Mur (hvori der en Tid
var Bagerboder mod Nørregade), blev nedlagt efter 1807. — Vor Frue Sogns
Menighedshus, Larslejstræde 6, er købt 1906.
Ved Sjællands Stifts Deling 1 922 blev Kirken Hovedkirke i det nye Københavns Stift
(fra 1924 Domkirke). Ved Kirken, der er selvejende og staar under Biskoppens og
Overpræsidentens Overtilsyn (til 1919 stod den under Universitetets Patronat), er ansat
1 Sognepræst, 2 resid. Kapellaner og 1 Kaldskapellan. Kirken ejede sl/i
2
1926 i Obliga
tioner m. m. 3 5 8 ,3 0 0 Kr., i Tiendekap. 1 1 1 ,8 0 0 Kr. og i Kontanter 17,00 0 Kr. —
L itt.: F. Thaarup, Frue Kirke, Kbh. 1833. — H. F. Rørdam, Om F. Kirke 15 3 7 -1 6 2 1 ,
i Kbh.’s Universitets Hist. I p. 6 7 8 , II p. 7 1 8 og III p. 7 30 flg., og Efterretn. om F.
Kirke 1 6 00 -3 0, i Kirkeh. Saml. 3. R. I p. 389 flg. — Fr. Schiøtt, Kbhvnske Nybygn.
ved næstsidste Aarhundredskifte, Architekten 1903 p. XXXIV flg. — C. M. Smidt,
C. F. Hansen (Tidsskrift for Industri 1911). — F. L. Levy, Fruekirkes Spirs Historie
efter 1 728 (Architekten 1911). — Vilh. Lorenzen, Vor Frue Kirke. 1 927. — H. Mal
ling, V. F. Kirkes Gravbog, c. 1700 (Personalhist. Tidsskr. Række 8, Bd. 5 p. 2 6 7 og
6 p. 124).
M. Vogelius, Vor Frue K., Kbh. 1915. — Frue Kirkes Spir, Betænkning
afgiven af det 7
12
1910 nedsatte Udvalg, Kbh. 19 1 1. — Chr. Borch, Frue Kirkes Istand
sættelse (Architekten Bd. 26).
Helligaands K irke, tidligere kaldet
Helliggejstes-
eller
Helliggestes
(ved minist.
Res. af
12U
1881 fik den sit nuv. Navn), mellem Amagertorv, Walkendorfsgade og
Niels Hemmingsens Gade. Som i mange Købstæder i Middelalderen fandtes der
ogsaa i København et Helligaandshus (domus sancti spiritus), hvor syge og fattige
Mennesker optoges og plejedes af et halvt gejstligt Broderskab. Det blev grund
lagt c. 1295 af Roskildebispen Johs. Krag, der skænkede det Jordskylden af en
Del Grunde i og udenfor Byen; Kirken nævnes første Gang 1449. Da Chr. I var