46 / 633
238
Bygninger og Institutioner.
1594 (nedtaget og restaur. 1671). 1612 opsatte Raadmd. Thom. Lorck en Portal
vestligst paa Sydsiden, forsynet med hans Navn og Bomærke, og 1620 tilbyggedes
ved Sydsiden Vaabenhuset med den prægtige, endnu bevarede Sandstensportal, et
af Landets ældste, bruskbarokke Arbejder. 1672-74 opførte Griffenfeld, der skæn
kede Kirken flere Gaver, paa Kirkens Nordside den lille runde Udbygning til
Gravkapel for sig og sin 1672 afdøde Hustru Cathrine, f. Nansen, hvis Kiste
senere førtes til Være ved Horsens. I 1647-49 var der paa Chr. IV’s Bekostning
i Spiret blevet opsat et af Henrik Vestrinck i Kampen forfærdiget kunstigt Sang
værk, bestaaende af 19 Klokker.
Ved Københavns Brand i Okt. 1728 brændte Kirken. Ydermurene blev vel
staaende, men Hvælvingerne styrtede ned. Under Branden spillede Sangværket
Salmen „Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade“. Aar 1730 toges der fat paa
Genopførelsen efter J. C. Kriegers Tegn., og 30/n 1732 blev Kirken atter indviet.
Ved Restaurationen, der ialt havde kostet 30,542 Rd., mistede Bygningen meget
af sin middelalderlige Karakter. De forholdsvis velbevarede Mure beholdt ikke
den oprindl. Højde (over de nuv. rundbuede Korvinduer ses Spor af de tidligere
Spidsbuer, og en Korgavl, der mindede om Skt. Petris, blev nedtaget). Men bort
set fra Koret og Taarnet var Kirkens Ydermure iøvrigt blevet saa svage, at de for
en stor Del maatte ommures, hvorved Skibet formedes som en Kirkehal, idet Side
skibene gjordes lige saa høje som Midtskibet. Alle Kirkens murede Hvælvinger
erstattedes med Træhvælvinger, og det elegante Renæssancespir blev kun efter
fulgt af en kuppelagtig Hætte (til Fløjstangens Spids 63 m). Mod Amagertorv
og Kokkegade (nu Walkendorfsgade) blev Kirken omgiven af en styg Brandmur,
ligesom der ogsaa senere ud mod Helliggejststræde (nu Niels Hemmingsens Gade)
opførtes en Række „LærredsboderL Kirkens Indre blev dog prægtig smykket;
ikke blot det endnu bevarede Marmoralter, men ogsaa den senere forsvundne
Prædikestol, et rigt, barokt Snitværk af F. Ehbisch (hvoraf Rester findes i Dansk
Folkemuseum) overflyttedes hertil fra Fr. IV’s Slotskapel paa Københavns Slot. Skønt
en Døbefont fra 1609 var bleven skaanet ved Branden, blev den erstattet af en ny
af Sten. Orgelet var fra 1733, af Lambert Carstens. Desuden fyldtes Kirken med Pul
piturer, navnlig ved en Restauration 1747-49. Senere Restaurationer fandt Sted 1769,
1794, 1820 og endelig en større, der foregik 1845-46 efter Stadsbygmester Mal
lings Tegn., og som kostede 66,670 Rd. Den gjaldt dog væsentlig det indre; Grav
stederne under Gulvet tilkastedes, der blev lagt nyt Trægulv, den nysnævnte
Prædikestol samt alle Monumenter og Epitafier fjærnedes, og Pillerne maledes
gule og Hvælvingerne blaa. En sidste Hovedistandsættelse foretoges 1878-80
under Ledelse af H. B. Storck og kostede 273,987 Kr., hvoraf henved V* indkom
ved frivillige iBidrag. Det ydre fik Granitkvadersokkel, Murene, navnlig deres
nederste Del, ommuredes og udbedredes, paa Taarnet rejstes en udmærket Re
konstruktion af Spiret fra 1594 (ialt 65,5 m), og over Skibet en Tagrytter, 17,5 m
høj over Taget; et Materialhus ved Nordsiden nedbrødes og afløstes af et Sakristi
i gotisk Stil, i hvis Indre der dog er bevaret middelalderlige Hvælvinger af Kors
gangen og Klosterets Vestfløj; Chr. IV’s Portal paa Sydsiden restaureredes, og
den anden Portal (Th. Lorcks) flyttedes hen midt paa Vestgavlen, hvor den nu
i stærkt fornyet Stand danner Hovedindgangen, og indenfor den indrettedes en
Forhal. Døre og Inventar formedes saa vidt muligt i Renæssancestil. Lærredsboderne
ud til Niels Hemmingsens Gade fjærnedes, og Muren ud mod Walkendorfsgade
afløstes af et Jærngitter, ligesom det, der allerede 1855 havde afløst Muren ud til