41 / 633
Vor Frue Domkirke.
233
høj Fløjstang med en forgyldt Krone; ved Hjørnerne flankeredes det af 4 Smaa-
spir, som dog atter blev nedtagne 1623, efter at det ene var blæst ned. En ny
støbt Døbefont anskaffedes 1622, en ny Altertavle (af Hans Holst Billedsnider fra
Køge) og Prædikestol 1625.
For de mange Prydelser, Kirken havde mistet ved Reformationen, fik den efter-
haanden Erstatning i de talrige E p ita fie r og L ig ste n , der gjorde Kirken til et
Slags Pantheon. Blandt de i Vor Frue Kirke begravede kan nævnes: Admiral
Otto Rud,
f
1565 (en Begravelse „paa Fyrsters og Herrers V is“, som Enken
havde ladet indrette her 1571, blev fjærnet paa Kongens Bud), Kansler Joh. Friis
til Hesselager,
f
1570, Rigshofm. Peder Oxe,
f
1575 (en Ligsten laa over Graven,
medens der i Koret hang et Epitafium over ham, hvorimod det blev forbudt Enken
at sætte et Mindesmærke over selve Graven), Rigshofm. Chrf. Walkendorf,
f
1601,
Kansler Chr. Friis, f 1616, Rigsadmiral Jørgen Vind,
f
1644, Generalfeltmarskal
Axel Urup,
f
1671, Stiftamtmd. Erik Banner, f 1687. I Koromgangen laa de
sjællandske Biskopper lige fra Peder Palladius,
f
1560. Af Professorer og andre
lærde Mænd nævnes: Jak. Fincke,
f
1663,Thomas Fincke,
f
1656 (begr. i Skt.
Rochi Kapel), flere af Bartholinerne, deribl. Casp. B.,
f
1629, Thomas B.,
f
1680,
af Wormerne og Vindingerne, Astronomen Chr. Longomontanus,
f
1647, Oluf
Borch,
f
1690, Peder Hansen Resen,
f
1688, Botanikeren Peder Kylling,
f
1696,
Ole Rømer, f 1710, Otto Sperling, f 1681 i Blaataarn, Gehejmerd. Matth. Moth,
f
1719, m. fl. Især i Tiden ved Aar 1700 indrettedes særlige Gravkapeller. Til
højre for Indgangen under Taarnet var det
Gyldenløveske Kapel
(ogsaa kaldet
det
Danneskjold-Laurvigske),
hvori bl. a. hvilede Feltmarskal U. F. Gyldenløve,
t 1704, hvis prægtige Marmorgravmæle med mange Figurer skyldtes Quellinus,
U. Chr. Gyldenløve,
f
1658, og førstnævntes Søn F. Danneskjold-Laurvig,
f
1696.
Ogsaa H. U. Gyldenløve, f 1645, var begr. her. I det
Danneskjold-Samsøeske
Kapel
tilvenstre for Indgangen var bisat Grevinde Sophie Am. Moth, f 1719, samt
hendes Sønner Chr. Gyldenløve, f 1703, og U. Chr. Gyldenløve, f 1719. I Kor
omgangen i et Kapel, der havde tilhørt Rentemester Henr. Muller, var der et
prægtigt Marmorgravmæle, af Quellinus, for Cort Sivertsen Adeler, f 1675.
Under Københavns Brand 1728 antændtes Kirkens Spir 21/io, og Ilden forplantede
sig til Kirken, som blev ødelagt tillige med det meste af Inventaret, deribl. det
1690 anskaffede Orgel, der ansaas for et af de prægtigste i Europa. Kun Kor
partiet bag Alteret og Skt. Rochi Kapel blev nogenlunde skaanede. Genopførelsen
blev imidlertid snart besluttet, og i April 1729 begyndte man at nedrive de ild-
skørnede Mure; men i Maj 1730 nedstyrtede en stor Del af Taarnet, som derefter
helt maatte nedbrydes. I Aug. 1731 approberede Kongen Kirkens Genopførelse
efter Tegn. af Kancellird. J. F. Ramus, og n/ø s. A. nedlagdes Grundstenen. Ar
bejdet standsede atter, da det nye Taarn og flere af de genopførte Hvælvinger
styrtede sammen 14/s 1733. Planen om at holde den store Reformationsfest 1736
i Kirken maatte opgives; den fandt Sted i Nicolai Kirke, til hvilken Menigheden
var bleven henvist i disse Aar. Først
10U
1738 fandt den højtidelige Indvielse af
Kirken Sted, og den var endda ikke helt færdig, idet Kapellerne og Taarnet
til Dels var ufuldendte, og Kirken var omgiven med Stilladser. Genopførelsen
kostede 133,836 Rd. Kirken fik den samme Grundplan som dens Forgænger
(Længde c. 88 m), og Barok og Gotik mødtes i dens røde Mure. I Koret beva-
redes som nævnt de middelalderlige Mure; Skibet rejstes derimod helt af nyt og
formedes som en Kirkehal, idet de oprindelige Sideskibe gjordes lige saa høje
som Midtskibet, medens Kapellerne omdannedes til en lav, ydre Omgang. Om