42 / 633
234
Bygninger og Institutioner.
Kirkens Indre siger D. Atl.: „Det Perspektiv, der falder gennem den ganske Ar
kade, er et af de længste og herligste, som jeg mindes at have set i nogen
Kirke“. Af det gamle Inventar havde Ilden kun levnet Malmfonten. Chr. VI skæn
kede Altertavlen, med et Billede (Christi Fødsel) af H. Tanke, og Prædikestolen,
begge rige Snitværker af H. Ebisch. — Spirets Opførelse blev først paabegyndt 1742
Bygmester Laur. Thurah efter et Udkast af Gehejmerd. Vine. Lerche, der som
Forbillede benyttede et Stenspir fra Skt. Martins Kirke i London; Taarnmuren for
højedes 6 m over Vægtergangen, saa at den i alt blev 46,5 m, og derover hæ
vede sig det i Slutn. af 1744 færdige, kobbertækte Spir, hvis nederste Etage var
firkantet, den øverste ottekantet, og som kronedes af en Pyramide med en mæg
tig Fløjstang, ialt 74 m højt og fra Jorden 120,5 m. Fløjstangen maatte dog 1755
forkortes c. 4 m, da den ikke var i Stand til at bære den uhyre Vægt af de 3
Kroner (den største vejede henved 18 Lp.). I Spiret var et af 35 Klokker be-
staaende Sangværk, der var forfærdiget 1736 af Organist Breitendich til Nicolai
Kirke, men som Frue Kirke købte 1743; Holberg (Epistler, Bruuns Udg., II p. 64)
kalder det „et af de fuldkomneste udi Europa”. — Ved Branden var talrige Grav
minder ødelagte, men en Del Monumenter, som Adelers og Gyldenløves, kunde
dog istandsættes, og i Løbet af 18. Aarh. begravedes i Kirken bl. a .: General
Poul Vendelbo Løvenørn, f 1740, Grev Joh. Ludv. Holstein, f 1763, der hvilede
i det Holstein-Ledreborgske Kapel nær ved Daaben, Historikerne Niels Slange,
t 1737, og Jak. Langebek, f 1775. Fremdeles kan nævnes Monumenter af Wiede-
welt over Provst Erik Torm, f 1667 (opsat 1762), over Højesteretsassessor G. F.
Franckenau, f 1732, over Etatsraadinde Elise Magdalene Bartholin, f 1763, og
over Borgmester J. P. Suhr (f 1785).
Den genrejste Kirke, der 1791-95 gennemgik en større Reparation, ødelagdes
under Bombardementet 1807, da Taarnet antændtes den 5. Sept. Aaret efter blev
Genopførelsen overdraget Arkitekt C. F. Hansen, der af æstetiske Grunde fik frie
Hænder til at afvige fra den gamle Stil, skønt Størsteparten af Murene endnu var
i Behold. Kirken blev da atter rejst 1811-29; Grundstenen til det nye Alter ned-
lagdes Vn 1817, og 7/e 1829 blev Kirken indviet. Uden Hovedportalen og Kor
rundingen er Bygningen c. 68 m lang (med Korrundingen 83 m) og c. 32,6 m
bred. For at gennemføre sin Tids nyklassiske Arkitekturidealer nedbrød C. F.
Hansen det gotiske Kor og Midtskibspillerne, medens han benyttede Sideskibs
murene og Taarnet. Østpartiet formede han som en halvrund Niche omgivet af
en lavere Gang, der oprindelig var tænkt som et Pantheon for Gravmæler, Skibet
og Vestpartiet gav han en stræng og sluttet Virkning ved at forhøje de yderste
Sideskibes (Kapellers) Mure og udfylde Vesthjørnerne, saa at Fagaden kom til at
flugte med Taarnets Vestside. Foran Vestfronten rejstes en dorisk Tempelgavl med
6 kannelerede Søjler, hvis hellenske Former afviger noget fra den øvrige Kirkes
romersk-palladianske Stilpræg. Dette genfindes i det svære, 58 m høje Taarn, der
dækkes af et fladt Tag med et højt forgyldt Kors, i Overensstemmelse med Arki
tektens Ønske uden Spir. Med Undtagelse af Tempelportalen, der er graat olie
malet, er Murene brunrødt pudsede. Imponerende virker trods Sparsommelighed
og billige Materialer det lyse, kølige Rum, hvis Midtparti (c. 16 m bredt) dækkes
af en kassetteret Tøndehvælving af Træ, baaren af 28 doriske Søjler, som hviler
paa de af Rundbuer gennembrudte Mure, ud til Sideskibene. Rummet, der efter
antikke Forbilleder er belyst fra oven, gennem Vinduer i Hvælvingen, smykkes af
Thorvaldsens Marmorskulpturer, hvorom de første Aftaler blev truffet ved Kunst
nerens Besøg i Hjemmet 1819: Christus, der som Alterbillede er anbragt i en