72 / 633
264
Bygninger og Institutioner.
gangen flyttedes fra Nordvest- til Nordøstfløjen, hvor den vesti. Hovedportal fra
Roskilde Domkirke, „Kongeporten“ (fra 1635), anbragtes (se II p. 230), Kirke-
gaardsmuren fra 1704 afløstes af et Jærngitte/, og „Korsurtegaarden“, den lille
Plads mellem Koret, det nye Sakristi og Nordvestfløjen, lukkedes med 3 Jærn-
gitterporte fra Fr. V ’s Tid, som før havde siddet i Kirkegaardsmuren. I det Indre
omdannedes de lukkede Pulpiturer til et aabent Galleri, baaret af Jærnsøjler; kun
for Enderne af Korsfløjene opsattes to Pulpiturer ovenover hinanden, og overfor
Prædikestolen anbragtes en Kongestol, til hvilken Adgangen er gennem en lille
Forhal og et Trappehus i Korsurtegaarden. 1894 repareredes Spiret, og der an
skaffedes et nyt Ur (c. 15,000
Kr.); 1903-04 restaureredes
Gavle og Portaler (c. 30,000
Kr.), under Ledelse af L.
Fenger; i Anledn. af Kir
kens Jubilæum 5A 1919
istandsattes det Indre paa-
ny, hvorved Væggene atter
blev hvide (Arkitekt: Gotfr.
Tvede).
Kirken er opf. i Renæs
sancestil
med
pudsede
Mure, der efterligner Mur
sten, med glaseret Tegltag
og med et ottekantet, kob
bertækt Laternespir (18 m)
over Korsskæringen. Til
det ligearmede Kors syd
vestre Fløj, der danner
Koret, slutter sig det nye
Sakristi samt Ligkapellet,
begge langs Slotsholmska-
naren. Kirkens udv. Længde
i hver af Korsarmene er
51 m, den er 14 m bred, til
Gesimsen er der 9 m, til Tagryggen 16 m. Gennem Kongeporten og Forhallen i
Nordøstfløjen træder man ind i det af 6 m høje Vinduer belyste Rum, der dækkes
med det omtalte Stukloft, hvis oprindl. Relieffer i Koret 1828-29 er ombyttede med 4
Engle af H. E. Freund. Koret (hævet 4 Trin) er skilt fra Skibet ved en Skranke med
38 Messingbalustre, med Aarst. 1668 og Givernes Navne. De fire Profetstatuer, der
staar paa Skranken, Altertavlen, der er et rigt og pragtfuldt Snitværk af Egetræ i
Bruskbarokstil fra 1661, med talrige Figurer og Relieffer (Scener af Bibelhistorien,
de 4 Evangelister m. m.; paa Bagsiden en malet Indskr. om Kirkens Historie), og
den lige saa rigt udskaarne Prædikestol fra 1662 er Arbejder af Abel Schrøder
den yngre fra Næstved. Moderne Smedejærns Knæfaldsskranke efter Tegn. af
Møller Jensen. Smedejærns Døbefont fra 1646, forarbejdet af Holmens Smed H.
U. Schwitzer (en Aarrække paa Nationalmuseet); ved Døbefonten et Maleri af A.
Dorph (Christus og Børnene), fra 1877. Orgelet, over Forhallen, er fra 1870. Af
Lysekronerne er den ældste støbt 1656, en anden fra 1659. Af Sølvkalkene er
den ældste skænket 1618; to Alterkander fra 1704 og 1717; to Sølvlysestager,
Kongeporten.