64 / 321
Svendes Læreaar i Sønderlighed belangende, for godt og raadsomt an
set at lade forkynde og paabyde«. Derfor skulde Mestrene i ethvert
Haandværk tillige med Borgmestre og Raad overveje og forfatte Regler
og Bestemmelser om Læreaar for Drenge og Svende og om deres For
hold i det hele taget i Lære- og Svendetiden.
Ungdommens Opdragelse laa Christian IV. stærkt paa Sinde, man
erindre blot hans Interesse for Børnehuset og hans humane og i de
mindste Smaating gaaende Omhu for Børnenes Behandling og for
svarlige Pleje. Og han, der i saa mange Retninger var forud for sin
uforstaaende Tid, har Æren af at være den første, der har taget sig
af det vigtige Samfundsspørgsmaal: Lærlingenes Uddannelse. Først
og fremmest var det ham om at gøre, at de ikke kom under en efter
lutheransk Opfattelse uheldig religiøs Paavirkning. Og det kunde me
get let hænde netop dengang, da en Mængde fremmede Haandværkere
af afvigende Trosbekendelse kom hertil. Alle Læredrenge, som er i
Arbejde hos fremmede Mestre, skal derfor to Gange ugentlig indfinde
sig i Tugthuskirken og lade sig eksaminere og undervise af Præsten
og Degnen i deres Katekismus og Børnelærdom. Hvilket dog - det
er betegnende for de lutherske Præsters Nidkærhed, at det er nødven
digt at sige det —bør ske med Læmpe og ikke med Overfuselse og
Skjældsord.15
Det er underlig vemodigt at se denne humane, varmtfølende og
rettænkende Mand staa saa ene med sit store Arbejde for at hjælpe
sine Undersaatter fra Middelalderens Barbari ind i lysere Tider. Paa
alle
Omraader har han at kæmpe mod Selvviskhed, Selvretfærdighed
og
træg Vedhængen ved gammel Fordom og mod magelig Skik og Slen
drian. Under sit Arbejde for at bringe Haandværk paa Fode og skabe
Mulighed for Tilgang af dygtige Svende har han nok at gøre med at
hindre »at den Uordning paa ny igen skal indføres, som vi næst Gud
den Almægtiges
Hjælp ved Skraaernes eller Haandværkslaugenes Ned
læggelse
haver betaget« (d. e. fjernet).
En af de »Uordninger«,
som det var Christian IV. magtpaaliggende
at faa fjernet, var det
Paria-Præg, som de ældre Laug med den dem
ejendommelige
Farisæisme, efter tysk Skik havde sat paa Børn, der
58