62 / 321
giver, efterdi enhver her i Riget sin Næring og Haandværk ubehindret
ikke maa bruge, medmindre de først have vundet Lauget. Da, paa det
dertil kan skaffes nogen Raad og Middel udi Tide, ville vi herefter
strengeligen og alvorligen have forbudet og afskaffet alle Skraaer og
al Laugsret over alt vort Rige Danmark
Og skal det være enhver
Haandværksmand eller anden, som agter sig her i Riget at nedsætte
og søge sin Næring, uforment sit Haandværk at bruge, naar han har
gjort og svoret sin borgerlig Ed og udgiver borgerlig og Byens Tynge
(d. e. naar han har taget Borgerskab og edelig forpligtet sig til at svare
Skat, gøre Vagt o. s. v.) lige med andre Indvaanere.«12
Ved dette Reskript af 1613 d. 19. Juni ophævedes saaledes al Laugs-
tvang i Danmark. Men som en Mand, der elskede Orden, foretog
Christian IV. ikke dette Skridt i den Tro at kunne undvære en fast
Organisation af Haandværksforholdene. Reskriptet ender da ogsaa
med en Udtalelse om, at Kongen forbeholder sig »i Fremtiden, efter
Tidens og vore Undersaatters Lejlighed«, at foretage Forandringer
»som det \ ore Undersaatter kan være gavnligt og nytteligt og os synes
godt at være«.
Mere end nogen Sinde var netop nu en fast Ordning af Haand
værksforholdene ønskelig og nødvendig. Til de gamle Stridigheder
med Laugene om deres Overgreb paa forskellige Omraader, var der
kommet
et nyt, urovækkende Moment: de mange tyske Haandværks-
svende,
som fra Aarhundredets Begyndelse strømmede hertil.
Det var
da ogsaa dem, Kongen straks havde sin Opmærksomhed
henvendt paa.
D. 1. December s.
A.
lader han Borgmestre og Raad for
kynde, at
alle løse Haandværksgeseller, som havde nedsat sig her og
endnu ikke taget
Borgerskab, »men ulovlig bruger de samme Haand
værk som Byens
Borgere, disse - der svarer Skat og Tynge - til
Skade øg
Afbræk«, skal inden en bestemt Tid møde paa Raadhuset,
tage Borgerskab
og »sætte dem selv for Hus, Skat og Vagt« eller tage
Tjeneste hos Byens
Borgere. Og samtidig blev det disse forbudt at huse
tjenesteløse Haandværksfolk.13
Efter nogle Aars
Forløb var Christian IV. kommen til Klarhed over
Forholdene.
1 6 2 1
d.
1 0
.
Oktober paabød han, »at alle Mestre udi et-
5 6