38 / 123
35
synker efter det 45de Aar, skyldes Barselfeberens Betydning
for de yngre Aldersklasser af Kvindekjønnet.
I Forhold til Totaldødeligheden i hver enkelt Alders
klasse skulde derimod Dødeligheden ved epidemiske Syg
domme være størst hos Mandkjønnet i næst yngste og hos
Kvindekjønnet i yngste Aldersklasse, men herfra aftage om
trent uafbrudt gjennem alle de følgende. Fra det 45de Aar
er der ikke stor Forskjel paa Procenten hos de to Kjøn.
Sammenlignes Dødeligheden hos Mand og Kvinde, viser
det sig, at der i yngste Aldersklasse dør af epidemiske
Sygdomme over 2 Gange flere Kvinder end Mænd, i næst
yngste 1 Gang flere, i Aldersklassen 35—45 Aar er der
endnu en tydelig Overvægt paa Kvindekjønnets Side, men
herefter fremtræder der ikke nogen udtalt Forskjel. At
det er Barselfeberen, der her spiller Hovedrollen, fremgaar
deraf, at Forskjellen er størst i de yngre Aar, holder sig
indtil de klimakteriske Aar, men saa udslettes.
Det er ikke ganske let at sammenstille Oldendorffs
Oplysninger fra Udlandet1) med mine Resultater. Vel har
han for Englands Vedkommende en Opgivelse af den rela
tive Dødelighed ved epidemiske Sygdomme i det Hele (Af
deling 1 af Klasse 1), men Kvotienten er udregnet i For
hold til et vist Antal levende af alle Aldersklasser tilsammen,
altsaa ogsaa for Børn; paa den anden Side er den relative
Dødelighed i de enkelte Aldersklasser kun opgivet for en
Del af de Sygdomsformer, som her ere behandlede. Bedre
lade sig maaske benytte Oplysningerne fra Preussen, skjøndt
Kvotienten i de forskjellige Aldersklasser ikke er udregnet
for alle de Sygdomsformer, som Klassen hos os omfatter;
der mangler nemlig for begge Kjøns Vedkommende Erysi-
’) Morbiditåts- und Mortalilats-Statistik. 1. c.
3 ’