DeØkonForholdsOgIndflydelsePaaDødeligheden

Samfundslag, der har Overvægten i Dødelighed. Skjøndt

her kun er Tale om voxne Individer, skulde man vel have

ventet, at lavere Samfundslag forholdsvis til de øvrige havde

frembudt en større Dødelighed ved epidemiske Sygdomme,

idet Flertallet af disse forudsættes at finde en god Jord

bund i de ugunstige hygiejniske Forhold, hvorunder hint

Samfundslag saa hyppig lever paa Grund af overbefol

kede Boliger1) o. s. v. Men erindres maa, at der her

forelaa en ordinær Status epidemicus; anderledes turde

Sagen stille sig, naar man forfølger f. Ex. en Choleraepidemi.

Under alle Omstændigheder er det værd at lægge Mærke

til, at der hos Kvindekjønnet fremtræder en noget større

Forskjel paa Dødeligheden end hos Mandkjønnet, eller

med andre Ord at Arbejderens Hustru viser sig at være

mere udsat end Arbejderen selv, hvis Beskjæftigelse som

Regel fører ham bort fra Hjemmet en stor Del af Døgnet.

I de fleste Aldersklasser levere epidemiske Sygdomme

hos Mandkjønnet et lidt større Kontingent til Totaldødelig

heden i mellemste og højere Samfundslag end i lavere,

medens det omvendte finder Sted hos Kvindekjønnet;

Differencerne ere dog kun smaa.

Idet vi benytte den i det foregaaende udviklede Frem-

gangsmaade, ville vi prøve, om der er nogen Forskjel af

Betydning mellem Gruppe II og III.

b Kørøsi har for Budapest’s Vedkommende paavist (Influence des

Habitations sur les Causes des Déces), at sm itsomm e Sygdomm e

optræde hyppigst i de tættest beboede Lejligheder, men det største

Antal Børn findes jo ogsaa der, hvor de fleste Mennesker bo

sammen.