46 / 123
43
T
a b e l
X III.
Af 1000 levende i hver
Dødsf. ved Sygd. i
Aldersklasse døde aarlig.
Nervesyst. udg. i pCt. af
samtig. Dødsf.
Gruppe I.
Gruppe11og III.
Gruppe I.
GruppeII og III.
Md.
Kv.
Md.
Kv.
Md.
Kv.
Md.
Kv.
pCt.
pCt.
pCt.
pCt.
20— 35 Aar . . . .
0,5 0,3
0,2 0,2
5,5 4,0 3,1 3,1
35— 45 — . . . .
1,3 0,9
0,8
0,5
6,8
6,7
8,1 6,1
45— 55 — . . . .
1,9 1,6
1,8
1,1
5,3
7,8
10,7
11,1
5 5 - 6 5 — . . . .
7,5 4,5 5,7
2,3
11,7
11,8
16,4
13,8
1
‘
O
1
4-0
CO
13,8 9,4
10,6
5,8 13,0
12,2
16,1 14,4
75 Aar og derover 15,9
15,8 15,4
9,6
1,
7
8,2
9,8
8,9
Hos Mandkjønnet er i de 4 ældste Aldersklasser Dif
ferencen mellem de hos Grupperne fundne Kvotienter ikke
større i Forhold til Middelfejlene, end at den muligvis kan
skyldes Tilfældigheder; kun fra det 20de til det 45de Aar
er der en tydelig Forskjel tilstede og det saaledes, at
Gruppe 1 viser en dog ikke stor Overvægt i Dødelighed.
Hos Kvindekjønnet er Forskjellen tvivlsom i Aldersklasserne
20—35 og 45—55 Aar, medens i alle de øvrige Gruppe I
optræder med en større eller mindre men overalt udtalt
Overvægt i Dødelighed. Mellem Arbejderklassen og de
andre Samfundslag synes der altsaa ved Sygdomme i Nerve
systemet at optræde mindre Forskjel paa Dødeligheden hos
Mandkjøn end hos Kvindekjøn. I Gruppe II og III til
sammen levere Sygdomme i Nervesystemet gjennem de
fleste Aldersklasser et større Kontingent til Totaldødelig
heden end i Gruppe I, og det baade hos Mand og Kvinde.
Om der mellem Gruppe II og III skulde være nogen For
skjel paa Dødeligheden, prøve vi ved som sædvanlig at
stille virkelig døde overfor beregnet døde: