51 / 123
Sammenholdt med Middelfejlene er derhos Mandkjønnet
ingen tydelig Forskjel mellem Grupperne i Aldersklassen
20—35 Aar, i alle de øvrige derimod en skarpt udpræget;
vi finde saaledes, at der i Gruppe I fra det 35te til det
55de Aar dør 2 Gange flere end i Gruppe II og III til
sammen, fra det 55de til det 75de Aar 1 Gang flere. Hos
Kvindekjønnet er der heller ikke i yngste Aldersklasse nogen
tydelig Forskjel mellem Grupperne, hvorimod Gruppe I i
alle de øvrige har en udtalt Overvægt i Dødelighed, der
gjennemgaaende ikke er synderlig mindre end den, vi traf
hos Mandkjønnet. Arbejderklassen er altsaa, naar undtages
de yngre Aar, langt mere udsat for Dødsaarsager af denne
Art end de øvrige Samfundslag, men mærkelig nok gjælder
det i næsten lige saa høj Grad de kvindelige som de mand
lige Individer. Dette peger hen paa, at Aarsagen ikke saa
meget ligger i Beskjæftigelsen f. Ex. Arbejde i fri Luft1)
som i Hjemmets Forhold — indskrænkede, utætte, maaske
fugtige Boliger, der snart ere for varme snart for kolde.
Hos begge Kjøn levere disse Dødsaarsager et større
Kontingent til Totaldødeligheden i Gruppe I end i Gruppe II
og III tilsammen gjennem næsten alle Aldersklasser.
Skille vi Gruppe II ud fra Gruppe Illj faa vi:
!) Største Delen af Haandværks- og Fabrikarbejderne have jo ogsaa
deres Beskjæftigelse under Tag.
For øvrig er det hidtil et uløst
S p ørgsm aal, om dette Moment har nogen Betydning for Dødelig
heden ved Sygdomm e i Luftvejene eller for Dødeligheden i det
Hele. Vel tyde Erfaringer fra store engelske Byer paa, at Arbejde
i fri Luft skulde medføre baade større Sygelighed og Dødelighed
end Arbejde under Tag, men i Landdistrikterne fandt atter det
omvendte Sted (jfr. Westergaard 1. c. Pag. 2 96— 301).
Resultatet
af de i England anstillede Undersøgelser er altsaa i det væsenlige
negativt, hvad der forsaavidt er naturligt nok, som man ikke
havde sørget for at eliminere forskjellige andre Momenter, der
maatte indvirke forstyrrende.