53 / 123
50
altid let at afgjøre, hvor Hovedvægten rettest bør lægges,
naar Dødsattesten som Diagnose havde Hjertesygdom i For
bindelse med Sygdom i et andet vigtigt Organ, hvad der
ikke sjeldent hændte. Jeg stoler derfor mindst paa Stør
relsen af de her fundne Dødelighedskvotienter, hvilket dog
ikke udelukker, at Resultatet kan have sin Betydning i
Henseende til Forholdet mellem de forskjellige Aldersklasser,
Kjøn og Velstandsgrupper.
Den kjøbenhavnske Befolkning som Helhed viste føl
gende :
T a b e l
XVIII.
Af 1000 levende
Dødsf. ved Sygd. i
i hver Aldersklasse Blodomløbsorg. udg.
døde aarlig.
ipCt.afsam tlg. Dødsf.
Md.
Kv.
Md.
Kv.
pCt.
pCt.
2 0 — 25 A a r ........................
0,2
0,2
2,8
3,0
2 5 - 3 5 — ........................
0,3
0,3
3,5
4,0
35— 45 — ........................
0,7
0,7
4,7
6,4
45— 55 — ........................
1,5
Ri
6,0
7,3
5 5 - 6 5 — ........................
3,3
2,2
7,3
8,7
6 5 — 75 — ........................
5,3
5,6
6,8
10,1
75 Aar og derover . . .
7,6
9,0
'
4,5
6,4
Sammenholdt med Middelfejlene er der hos Mandkjønnet
ingen tydelig Forskjel mellem de to yngste Aldersklasser,
derimod stiger Dødeligheden fra det 35te Aar indtil næst
ældste Aldersklasse, men mellem denne og ældste bliver
det atter tvivlsomt, om der er nogen Forskjel tilstede. Hos
Kvindekjønnet er Dødeligheden heller ikke tydelig forskjellig
i de to yngste Aldersklasser, men fra det 35te Aar stiger
den uafbrudt gjennem alle de følgende Aldersklasser. Den