39 / 123
36
pelas og desuden for Kvindekjønnets Vedkommende Barsel
feber. Ved at addere de enkelte Kvotienter faar man:
Af 1000 levende i hver Aldersklasse døde
i Preussen (1877):
20-25 A. 25-30. 30-40. 40-50. 50-60. 60-70. 70-80. over 80 A.
Md. . . .
0,7
0,7
0,7
0,9
1,2
1,4
0,9
0,8
Kv. . . .
0,6
0,6
0,6
0,7
0,9
1,2
0,9
0,6.
Tages i Betragtning de manglende Sygdomsled samt
endvidere, at mine Kvotienter referere sig til en Bybefolk
ning, disse til et Lands hele Befolkning, forekommer Over
ensstemmelsen mig større, end man kunde vente. Be
vægelsen gjennem Aldersklasserne er hos Mandkjønnet
omtrent den samme begge Steder, kun at i Preussen
Dødeligheden aftager efter det 70de Aar. Kan dette maaske
skyldes, at Erysipelas her ikke er medtaget? Hos Kvinde-
kjønnet viser sig i Preussen paa en slaaende Maade Be
tydningen af, at Barselfeber er udelukket, idet Dødeligheden
hos delte Kjøn nu frembyder ganske det samme Forhold
mellem Aldersklasserne som bos Mandkjønnet, og ikke i
nogen Aldersklasse er større end hos Mandkjønnet.
For Kjøbenhavns Vedkommende har M. Rubin1) be
regnet den relative Dødelighed ved hver af de Sygdoms
former, jeg har henført under denne Klasse. Undersøgelsen
er baseret paa Folketællingen i 1880 og de i Toaaret 1879—80
døde. Af de absolute Tal baade for døde og levende, som
Rubin samtidig opgiver, har jeg beregnet Kvotienten for
epidemiske Sygdomme i det Hele, idet jeg benyttede de
samme Aldersklasser som han:
*) De epidemiske Sygdomm e som Dødsaarsager.
Hospitals-Tidende.
2den Række IX Nr. 5— 7.