69
prøvede je g Død elig h ed sfo rh o ld en e paa den M aa d e, at je g
stillede de virkelige Dødsfald overfor d e m , der vilde være
f r e m k o m n e , hvis Kvotienten ved det enkelte Haandværk
eller In d u strig ren havde været den samm e som ved dem
alle tilsamm en .
Som M aalestok kunde jo og sa a være a n
vendt D ø d elig h ed en ho s den mandlige B efo lk n in g eller hos
den m and lig e Del af A rb ejd erk lassen .
Men h e r , hvor det
gjaldt om at faa V irk n in g en a f B esk jæ ftig elsen frem og
altsaa om , saavidt muligt, at elim inere andre F a k to re r frem
for alt da de ø k o n om isk e F orh o ld , afgav dog D ød elig h eden
ved sam tlig e un d ersø g te industrielle E rhverv den bed ste
M aalestok.
I h y g iejn isk H e n seen d e faar en U nd ersø g else af den
p ro fessio n elle Dødelighed først ret B etyd ning ved at k om
b in e re s med en U nd ersø g else a f de forsk jellige Død s-
aa rs a g e rs relative Hyppighed.
Har man nem lig fu n d e t, at
en abn orm Dødelighed ved et E rhverv navnlig skyldes en
b e s tem t D ø d sa arsag , vil man have langt lettere ved at p aa
vise, hvad det da er for M om en ter ved Udøvelsen af E r
hvervet, der kunne an tag es at b e g ru n d e den abn orm e D ø d e
lighed.
F o r ikke at faa at g jø re med for sm a a T al, vil
imidlertid en F rem stillin g af D ø d sa a rsa g ern es relative Hyppig
hed for stø rste D elen blive o p sa t, indtil vi kunne tage
K jø b en h a v n og P rov in sby ern e under et.
Det er j o nem lig
lig eg y ld ig t, hvorfra Materialet til denne h e n t e s , thi er en
D ø d sa a rsa g virkelig knyttet til Udøvelsen af et Erhverv —
eller i alt Fald knyttet til E rh v erv et, saaled es som det i
Nutiden udøves — , m aa den være no g enlund e uafhængig af
Op h old ssted et.
B a g e r e o g K o n d i t o r e .
Her som overalt i det
følgende skal je g til Samm en lig n in g med m in e R esu lta ter
anføre efter W e s te rg a a r d dem, der frem gaa af den en gelske