8 / 123
5
Samfundslag, synes dog Arbejdets Årt gjennemsnitlig at
maatte medføre større Fare for Sundheden hist end her.
Viser det sig nu, at Dødelighedskvotienten er størst i de
lavere Samfundslag, fremtræder derfor det Spørgsmaal,
hvor meget af Resultatet der skyldes Beskjæftigelsen, og
hvor meget de Momenter, hvori det økonomiske Tryk
navnlig aabenbarer sig, blandt hvilke kan nævnes Mangler
i Hjemmets hygiejniske Forhold, Ernæringsforhold o. s. v.
Det bedste for ikke at sige eneste Holdepunkt turde her
være Differencen mellem Dødelighedskvotienterne hos de
to Kjøn. Naar saaledes Dødelighedskvotienten i de lavere
Samfundslag viser , sig at være tiltagen i større Grad hos
Mandkjønnet end hos Kvindekjønnet, sammenlignet med
de tilsvarende Kjøn i de højere Samfundslag, saa tør man
nok slutte at en ikke ringe Del af dette Plus hos Mand
kjønnet stammer fra Beskjæftigelsen. Erindres maa dog,
at Manden i Arbejderklassen lettere henfalder til et uordnet
Liv end Kvinden, og at dette selvforskyldte Moment kan
have sin Part i at fremkalde større Dødelighed.
Foruden de økonomiske Forholds indvirkning paa
Dødeligheden har jeg tillige søgt at finde deres Indvirkning
paa Dødsaarsagerne. Selvfølgelig skyder ogsaa her Be
skjæftigelsen sig forstyrrende ind; i saa Henseende gjælder,
hvad der ovenfor er anført. Der er imidlertid et andet Spørgs
maal paa dette Omraade, som den danske Statistik hidtil
har ladet hvile i Mørke, og som jeg ved denne Lejlighed
kan bidrage til at klare; det er de enkelte Dødsaarsagers
relative Hyppighed i de forskjellige Aldersklasser af Dan
marks Befolkning, tagen som social Helhed. I de fra det
statistiske Bureau udgaaede Tabeller vil man nemlig kun
finde angivet den absolute Hyppighed. Som Grund hertil
anføres i Tabelværket, at en Bearbejdelse af Tabellerne