12 / 123
9
nere; Studerende; Kapitalister; Grosserere; Urtekræmmere;
Boghandlere; Vinhandlere; Restauratører; Gjæstgivere og
Hotelejere; Skibsførere; Lotterikollektører samt de, der
kunne antages o. s. v.
Der er en Omstændighed, der har været til ikke ringe
Hindring ved Gjennemførselen af denne Gruppering, den
nemlig, at Folketællingslisterne for mange enlige ugifte
Kvinders og Enkers Vedkommende ikke gav nogen direkte
Oplysning, hvoraf man kunde slutte, til hvilket Samfundslag
de vare at henføre. Her maatte man lade sig nøje med
de Vink, som afgaves af Boligen — Forhus eller Baghus,
Sal eller Kvist — , og af Tyendeforholdet — om saadant
fandtes eller ikke.
Ogsaa ved Dødsattesterne , omend
langt sjeldnere, traadte denne Vanskelighed i Vejen. Følgen
heraf er, at medens Dødelighedskvotienterne i de forskjellige
Grupper ere nogenlunde paalidelige for IVlandkjønnets og
de yngre Aldersklasser af Kvindekjønnets Vedkommende,
er dette ikke i samme Grad Tilfælde med de ældre
Aldersklasser af dette Kjøn. Dog antager jeg det, ikke for
sandsynligt, at den herved fremkomne Fejl virker synderlig
forstyrrende, undtagen hvor der er Tale om en Sammen
ligning mellem de paagjældende Dødelighedskvotienter i
Gruppe II og III. En anden Vanskelighed viste sig for
Haandværkernes Vedkommende, idet endel Individer paa
Folketællingslisterne vare opførte som Skræder, Skomager
o. s. v. uden nærmere Angivelse af, om de vare Mestre
eller ikke.
Blandt andet skjuler der sig vel herunder
endel Haandværkere, for hvem det er gaaet tilbage, og
som nu ikke længere arbejde for egen Regning men
for andre større Mestre eller Etablissementer. I det Hele
kan man vistnok gaa ud fra, at Forfængeligheden vilde
have bragt Vedkommende til at tilføje det lille Ord «Mester»,