9 / 123
6
over Dødsaarsagerne, som tilsigtede at finde disses relative
Hyppighed, «ikke med Sikkerhed kunde foretages af nogen,
som ikke raader over videnskabelig medicinsk Kundskab,
men Kræfter af denne Beskaffenhed har Bureauet ikke
blandt sit Personel».
Selv for en Læge er nu rigtignok
Bearbejdelsen af Dødsattesterne i dette Øjemed en vanskelig
Sag. Blandt andet er i et stort Antal Tilfælde den paa
dem anførte Diagnose rent symptomatisk, ikke at tale om,
at mange Individer jo dø uden Lægebehandling, saa at
Attestens Diagnose beror paa en Formodning.
Mange
Attester maa derfor skydes ud som ubrugelige, naar man
vil undgaa Gisningernes gyngende Grund, hvoraf Følgen
bliver, at de fundne Kvotienter i de fleste Tilfælde kun
lade sig opfatte som Minima. Men med denne Reservation
lade de sig vel ogsaa benytte1).
Endelig har jeg ved endel Erhverv, nærmest hørende
til den industrielle Klasse, søgt at komme mere direkte
paa det rene med Beskjæftigelsens Indflydelse paa Døde
ligheden. Man vil indse, at det heller ikke er let at faa
denne «professionelle Dødelighed» utilsløret frem. For
det første virker nu Forskjellen i økonomiske Vilkaar for
styrrende ind — altsaa det omvendte Forhold af det, vi
tidligere havde at gjøre med — , idet Arbejdslønnen er
J) lifterat dette Arbejde var fuldført, har H. Westergaard i »Danmarks
Statistik» 1ste Binds 6te Hefte beregnet den relative Hyppighed af
forskjellige Dødsaarsager paa Grundlag af de absolute Tal, der
ere opgivne i det statistiske Bureaus Tabeller.
Mine og hans
Kvotienter maa nødvendigvis være forskjellige, eftersom Bureauet
har medtaget alle Dødsattesterne, jeg derimod har sigtet dem med
en maaske undertiden for streng Kritik, men paa en Maade k om
plettere disse Kvotienter hinanden.
1 Stadslægens Aarsberetninger for Kjøbeuhavn foreligger der
efter 1875 et godt Materiale, der vel ogsaa snart turde finde sin
Bearbejder.