22
. Febr.
D Her maae herefter intet nyt Gravsted optages eller
indrettes i nogen Kirke i begge Kongens Riger. Ei heller
maae noget efter denne Tid begravende Liig enten jordes
eller hensættes i de nu værende Eiendoms-Begravelser i
Kirkerne, uden med den Forsigtighed, som i det Følgende
omrneldes.
2.) Men paa, det at ogsaa disse Eiendoms-Begravelser
efter Muelighed kan vorde afskaffede, paalægges de Kir
kers Foresatte, hvor saadanne Begravelser findes, strax at
træde i Underhandling med Vedkommende, for at formaae
disse til, at afstaae deres Ret til Gravstedets Afbenyttelse
for Fremtiden, mod Vederlag ¡af en beqvem Plads paa Kir-
kegaarden, til Eiendoms-Begravelse for dem og deres Fa
milie. Forhandlingerne herom indsendes derefter til Ap
probation i det Danske Cancellie.
3.) Findes nogen utilbøielig til saadan Afstaaelse, da
maae det vel tilstædes ham og Familie, fremdeles at af
benytte deres Eiendoms-Begravelse, men under Vilkaar:
at intet Liig deri vorder indsat, førend 2 Aar fra Døds
dagen ere forløbne, med mindre det hehørigen balsameres,
under en i Districtet ansat offentlig Læges Tilsyn, og der
om fremlægges dennes Attest.
4.) Vorder Liget ikke balsameret, da bør Kirkens
Foresatte anvise den, som dets Begravelse paaligger, et
passende Sted, hvor Liget kan henføres og bevares, indtil
det efter forommeldte 2 Aars Forløb maae indsættes eller
begraves i Kirken.
5.) Til den Ende skal vedkommende Foresatte, paa de
Kirkers Vegne, i hvilke Eiendoms-Begravelser for Frem
tiden kan benyttes, sørge for, at, saafremt ved Kirken er
noget Kapel, i hvilket disse Liig i de nævnte 2 Aar kan
bisættes, og hvis Indgang er saaledes bevaret, at ingen
Stank paa nogen Maade derfra kan indtrænge i Kirken,
dette da vorder indrettet til forommeldte Brug. I andet
Fald bør Kirkens Foresatte være betænkte paa, enten, at
den Kirke, i hvilken intet saadant Kapel kan indrettes, er
holder Sikkerhed for, at kunne i fornødent Tilfælde faae
1805. 308
Fr. ang. Gravsteder i Kirkerne.