352 / 650
danne Sætninger, hvori Ordet forekommer. — S ta v n in g : Kun de for Læsningen vanskelige
Ord. 1) Ordet siges tydeligt, 2) Stavelsernes Antal angives, 3) Stav med »Opsamling«. Skriv de
sværeste Ord op paa Klassetavlen.
A n n i.
Hovedsagen ved Oplæsningen er den t y d e lig e Udtale af det enkelte Ord. Man vil i 2. Klasse meget vel i nogen
Tid kunne anvende Enkeltordslæsning, selv om det i saa Fald gaar noget ud over Ordgrupperingen og den dermed
forbundne Trykfordeling og endnu mere over »Indholdsbetoningen« (Læsning med »Foredrag«); det enkelte Ord
er paa dette Trin det vigtigste. Selv hos de flinke er en Fnkeltordslæsning med tydelig Udtale af Ordets Stavelser
ikke ilde, og for dem, der har ringe Anlæg for tydelig og flydende Læsning, en væsentlig Støtte. Den
meste
Elendighed i Læsning (og Retskrivning) op gennem Klasserne skyldes manglende Respekt for det enkelte Ord, og
det skal fremhæves, at en vel gennemført Enkeltordslæsning i 2. Klasse er et langt bedre Grundlag at bygge
videre paa end en for tidlig gennemført flydende Læsning.
Eksempel.
Børnenes d. Læsebog I. S. 12. To fremmede Dyr.
Klasseeksamation.
Hvorfor gik den unge Mus ud? Hvad fortalte den til sin Mor? Hvor kom den først ind? Hvor
mange Dyr saa den der? Hvad havde det ene Dyr paa Hovedet? Paa Fødderne? Hvordan bar Dyret sig ad
med Vingerne? Hvorfor blev Musen bange? — Hvorfor ikke bange for det andet Dyr? ,Øjnene? Hvorfor
flyttede det Fødderne stille og forsigtigt? Hvorfor slikkede
det sin Pels med Tungen? Hvorfor løb Musen
ikkehen for at lege med det andet Dyr? Hvad sagde Moderen om det første Dyr? Om det andet?
Enkeltheder.
O r d f o r k la r in g : Lade; en ildrød Kam ; Fjende d. e. en, der vil gøre Fortræd.
U d tr y k : Hvad en havde oplevet, d. e. set, hørt og lagt Mærke til. At tage sig i Agt for, d, e.
være bange for og løbe sin Vej for.
S ta v n in g : et s k r æ k k e l i g t Dyr; en i l d r ø d Kam ; f r y g t e l i g t ; f o r s i g t i g t ; s lik k e d e ; den syntes
om; f a r l i g s t e .
Kor med Foresigen.
En ung Mus/ gik engang ud / for at se sig om / i Verden.// Da den kom tilbage/ til sin Mor/
fortalte den/ hvad den havde oplevet.// Jeg kom in d / i en stor Lade/ sagde den/ og der saa jeg/
et skrækkeligt Dyr/ o. s. v.
November 1919.
A. F o s s in g .
Den 18de November indviedes den nye Skole i Bryggervangen og sam tidig blev 4-Lukningen indført
som Skolegangsorden ved de
8
Skoler paa Østerbro.
Den 1ste September oprettedes
2
K lasser for Børn, der lider af Talefejl. Klasserne er
anbragt i
Larslejstræde Skole, Undervisningen tilses af Forstanderen for Statens In stitu t for Talelidende, F ru M. Eckardt,
F ra den 1ste August 1919 overtog Københavns Kommune følgende Privatskoler — i Parentes anføres
Skolens Navn, efter a t den hører til det kommunale Skolevæsen:
H. Adlers Fællesskole (Sortedam Gymnasium) med 223 Børn.
Efterslægtselskabets Skole (Efterslægtselskabets Gymnasium) med 417 Børn.
Laura Engelhardts Skole (Rysensteen Gymnasium) med 398 Børn.
Den classenske Legatskole (Navnet uforandret) med 496 Børn.
Sundby højere Almenskole (Københavns kommunale Fællesskole i Sundbyerne) med 455 Børn.
K jæ r og Lyngbyes Realskole (Københavns kommunale Drengeskole i Ravnsborggade) med 340 Børn
o ie Suhrsgade Mellem- og Realskole (Københavns kommunale Fællesskole i Ole Suhrsgade) med 210 Børn.
Østerbros højere Pigeskole (Københavns kommunale Pigeskole i Rosenvænget) med 194 Børn.