631 / 650
45
d) Hvor stor en Del af den samlede Udgift i1922 udgør Udgiften til Kød?
e) Skriv denne Del som Decimalbrøk.
f) Skriv denne Del som °/o.
g) Hvormange °/o er den samlede Udgift til Varer mindre i 1922end i 1921?
Aarsprøven Juni 1922.
Skrivning.
1. Klasse:
hans tog min bog.
2. Klasse:
Hans tog den ny Bog.
3. Klasse:
Kom ud i Marken en Sommerdagog se, hvor dejligtdet erderude.
4.
Klasse:
Der var saa dejligtude paaLandet; det varSommer! Kornet stod gult, Havren grøn,
og Høet var rejst i Stakke nede i de grønne Enge.
5.—7.
Klasse:
Afskrift efter Bog. Stykket vælges af Inspektøren i Klassens Læsebog.
Anm. L 1. og 2. Klasse skrives 5 Linier, en Sætning paa hver Linie.
I 3 .- 7 . Klasse skrives 10 Linier; paa den 11. Linie skrives: 7543 Kr. 26 Øre — 81 km 900 m.
I alle Klasser skrives paa nederste Linie: Hoved Nr.} Navn, Klasse.
Iste Mellemskoleklasse.
Gengivelse.
Ørnen og Ræven.
En Ørn og en Ræv sluttede Venskab og blev enige om, at de vilde bo i Nærheden af hinanden.
Ørnenbyggede sin Rede i Toppen af et højt Træ, og Ræven indrettede et Leje for sine Unger under en
Busk, der stod ved Foden af Træet. Men en Dag da Ræven var paa Jagt, manglede Ørnen Føde til sine
Unger. Den slog da ned i Buskene, røvede de smaa Ræveunger og fløj op med dem til sine Unger, der
fortærede dem. Da Ræven vendte tilbage og saa, hvad der var sket, blev denmeget bedrøvet og vilde
gerne hævne sig, men hvorledes skulde den bære sig ad dermed? Den kunde hverken klatre op i Træet
eller forfølge Ørnen i Luften. Den maatte da nøjes med at staa paa Jorden og forbande sin Fjende.
Men der skulde ikke gaa lang Tid, før Ørnen kom til at bøde for sine onde Gerning. Nogle Bøn
der ofrede paa Marken en Ged, og Ørnen fløj ned og snappede fra Alteret et Stykke af Offerkødet uden
at lægge Mærke til, at den ogsaa slæbte et glødende Brændestykke med sig. Saa snart den havde kastet
sit Bytte i Reden, blæste en Vind op, og snart stod Reden, der var bygget af tørre Kviste, i Flammer.
Ørneungerne, der endnu ikke kunde flyve, faldt halvt brændte ned paa Jorden. Og straks løb Ræven til
og aad dem op for Øjnene af den gamle Ørn.
(Fortællingen oplæses to Gange.)
2den Mellemskoleklasse.
Gengivelse.
Tor og Midgaardsormen.
En Aften kom Tor til Jætten Ymer*), som tog vel imod ham og gav ham Nattely. Næste Mor
gen gjorde Jætten sig rede til at ro ud paa Havet for at fiske, og Tor bad, om han maatte følge med.
»Jeg er bange for, at du kommer til at fryse, hvis jeg ror saa langt ud og bliver saa længe borte, som
jeg plejer,« sagde Ymer, men lovede dog at tage ham med i Baaden. Tor spurgte derpaa, hvad de skulde
bruge som Mading, og da Ymer svarede, at det maatte han selv sørge for, gik han hen paa en Eng, hvor
Jættens Okser græssede, grebden største og vildeste Tyr i begge Hornene, vred Hovedet af den og tog det
roed sig ned til Havet. Herhavde Jætten allerede faaet Baaden skudt i Vandet. Tor gik om Bord med
sin Mading, satte sig agter i Fartøjet, tog fat paa Aarerne og roede saa stærkt, at Jætten maatte sande, at
de skød en god Fart. Snart havde de naaet det Sted, hvor Jætten plejede at fiske. Her vilde Ymer blive;
men Tor havde Lyst til at komme længere ud og blev ved at ro, indtil de kom saalangt ud, at Ymer
blev angst og sagde, at det var farligt at opholde sig der, da Midgaardsormen maatte være der i Nærhe
den. Tor lagde da Aarerne, lavede sig en forsvarlig Medesnor af et Tov, tog Ankeret til Krog og satte Tyre