23 / 195
— iG —
Vort Liv skal ikkun os fornoie,
livo veed livad Skiæbnen vil tilfoie?
. bvo veed naår lian skal vandre bort?
Seer Timer, Dage, Aar forsvinde,
og naar vi kalde dem til Minde,
selv Snese Aar lob saare fort.
C h o r .
Ja Venner, ja, vort Liv er kort!
Og naar vor Stierne da nedglider,
og naar den dybt i Vesten sidder,
og naar dens sidsta Smil vi seer;
da skal os dog den Tanke fryde:
den smilte sodt i det den fly'de,
endskibnt den smiler aldrig meer.
C b o r .
O Tanke, o hvor sod du er!
!
O Venner, 'glemmer derfor ikke
at nytte Glædens Oieblikke,
de saare burtigt svinde ben.
Fly’r Sorg og hver unyttig Klage !