26 / 195
— 19 ■»
■Til TruSt i Livets kummerfulde Dage
eil
kierlig Gud lod Druen groe,
sin Kr.Vft at dele med den' Svage,
og Mismods Træl at skiænke Ro;
naar Alle for vort Aasyn flyé,.
os Ranken venlig skiænker Ly.
Hos Vinen, slumrer Tanken om vor Mdie,
den gior os Livets Udsigt skidn,
den tænder Fryd i hvert et Oie
hvis Ta arer ofte randt i Lou ;
den vækket huld Naturens Rdst
i hvert forsagt og saaret Bryst.
Et bredmaalt Glas derfor til Rankens Æ re
Enhver til Bunden tomme ud!
den eVig .Tordens Glæde være,
og Jubelharmonie dens Bud !
saalængé Jord og Skabning ståae,
dens Undervirkning ei forgåae1
F r a
11
k e n a u.
B 2