49 / 195
—4° —
O I! som sukkede tidt med mig,
Naar Dyd og Sandhed blev underkuet ,
naar den blev æret, fornem, og riig,
som Lov og Boddel har ofte truet,;
forglemmer Taarer,
der aldrig saarer
en Slægt, som Himlen liar skabt til Daarei>
og værer fro !
Da Nattens Forbud, Tusmbrket, laae
paa halve Jorden, og den var' rolig,
en Giands med eet jeg i Osten saae;
Gud Evan kom fra Olympens Bolig,
kun sielden vasket,
men feed og lasket
J
$
han ned ad Fieldet barfodet trasked’,
og ravede.
Han nærmed’ sig til det Sted, jeg sad;
(i Gudens Aasyn stod malet Glæde)
„Son! sagde han, du bor være glad,
„lad Patrioten forgiæves græde!
„naar Ondt kun lykkes,
„og Landet trykkes,
„og Retten selv af dens Tiener rykkes,
,Saa tom dir Glas!“