52 / 195
I
+
43
—
26
.
Mel-
Lnfst nur d it Politiker sprechen-
JNyd Livets korte Morgenrode,
og, stroe med Roser dine Fied,
mens dine Ungdoms Kinder giode
af Sundhed, Liv, og Munterhed!
Alt medens Kloden tumlet har,
Ungdommens Kiepliest Glæden var.
Paa Glædens Trone sdg dit Sæde,
glem hvad i MoVgen forestaaer;
som Nattens Maane, Stovets Glæde
bag morke Skyer ofte gaaer ;
og tænk,-at hver en Fryd du fandt,
hrat for dit Blik, som Avnen svandt!
Tro ei Zelotens mdrke Lære,
at Himlen er den Glade vreedl
hvi skulde da vel Jorden bære
saa mange Roser for dit Fied?
hvi Foraarssolen klar og varm
med Vellyst fylde hvor en Barm?