56 / 195
—47—
Seer mangen Yngling under Jubel nyde
den Fryd som liine Ældre nöd!
og höit vor Priis i Sangens Toner lyde i
End Glæden ei blant os er dod!
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar
\
Glæden bortfierner de sölvgraa Haar.
Thi muntre Yngling sving din glade Pige,
mens e,nd din Himmel straaler blaa!
og ei Naturens Modervink du svige,
dens hulde Stemme lvder saa :
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar!
Glæden bortfierner de sölvgraa Haar.
Og gamle Broder * du hvis Stierne daler,
lad Druen varme op dit Elod;
saa skiönt den Aftenhorizonten maler,
og raader paa din Svaghed Bod.
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar {
Glæden bortfierner de sölvgraa Haar.
Op, fylder nu Enhver sit Glas til Pianden,
mcd Venskabs gamle Harmonie!
og Ung med Gammel klinker til hinanden :
©g stemmer Alle, Alle i :
Glem Kummer og Plager, glem stigende Aar J
Glæden bartfierner de sölvgraa Haar.
F r a n k e n a u .