59 / 195
— 5o —
Vor Kind er ei .rynket, vor Tinding ei graa
blandt Jubler, vor blomstrende Alder forgaae!
at ei-vi skal klage om langt eller kort,
at Vaaren svandt ubrugt, upaaskidnnet bort.
Til Glæde, til Glæde i Sandsernes Vaar!
tit Kummer med Alderen bleger vort liaar.
Hvorhen i Naturen vi vende vor Fod
vi spore at Skabningers Herre er god;
at Ingen i Livet skal vandre fortabt,
han Piger, og Druer, og Fioser har skabt,
Til Glæde, til,Glæde i Sandsernes Vaar!
Tit Kummer med Alderen bléger vort Haar.
Hver fylde sit Bæger, at Skaalen gaaer om,
og Skaaler paa Skaaler til Flasken er tom.
En Daare som vover at laste vor Jord !
en Nidding som ei vil istemme vort Chor:
til Glæde, til Glæde i SandsernestVaar J
tit Kummer med Alderen bleger vort Haar.
F r a n k e n a u .