57 / 195
- 48—
sg.
Vaagn op til Fryd,
mens Kraft og Ungdom parre sig !
hor Glassets Lyd
Ira Mismod kalder dig.
Af kierlig Haand et Nu vi Jik ;
for godt til Sorg er Livets Oieblik,
Vær ingen Træl
for at opdynge gyldent Muld!
En ædel Siel
fordærves tidt af Guld:
for Armods Trang ei Skrinet luk,
og Hiertet ei for Kummers dybe Suk.
Foragt et Navn,
for hvilket Smiger knæler ned;
K
stift ærligt Gavn,
og smiil og spog derved.
Paa brugte Dag, i venlig Favn
skal du ved Kys belee det golde Navn.