72 / 195
03 —
Forladt, o ncigne Lund ! du staaer,
blandt visne Luv kun Stormen gaaer :
den Haand, der rover dig din Kraud*,
henvihker os til Dands.
Venskab! til Glæde
ræk hulde Sosterhaand!
slyng om vor Iviæde
fredhelligt Baand!
Fra Bierget, Kuldens Fosterhicm,
nu sueeklædt Vinter iler frem;
han dæmper Lærkens kielne Rust,
men samler os til Lyst.
Venskab! til Glæde
ræk hulde Sosterhaand!
slyng om vor Kiæde
fredhelligt Baand !
Her straaler trofast Eenighed
blandt svorne Samfunds Brodre ned;
her qvindlig Uskylds Tryllemagt
bevogter Broder-Pagt.