78 / 195
42.
Mel. T il G la d e
,
Nordens raske S'omter.
•^land ei din Rost med Daarers Klage !
vor Jord har meget Godt tilbage:
den eier Glutter, Viin og Dyd;
See, Broder, livor din Fod lientriner,
staaer Glæden huld paa Sorgs Ruiner,
Og hvert Naturens Vink er Fryd,
C h o r .
Ja, hvert Naturens Vink er Fryd. V
Den titter frem af Rosens Blade,
den toner hoit fra Plov til Lade,
den folger hver fornuftig Daad;
den lokker Mdie til at smile,
derr dufter giennem Trættes Hvile,
den perler selv i Veemods Graad.
C h o r.
Ja, Glæden perler, selv i Graad.
' _ ? I —