77 / 195
I
—
7 0
—
I)e jordiske Roser du bryde
som Skiæbnen lod groe i dit Fied !
med Glade din Glæde du nyde,
og Veemod lad græde i Fred!
du stedse en Broder vil mode,
en Elsker af Druen den rode,
som sværger vor Jord ei er Jammerens Dal,
saa længe den yder en bredfuld Pokal.
Jeg leer ad Despoter og Plager
saa længe min Flaske er fuld;
saa længe som Vinen mig smager
jeg Verden og Sværmen er huld;
jeg ynker den modiose Daare,
som odsler paa Livet sin Taare,
jeg tænker: at alt her i Verden er Vind
og sover ved Flasken saa sbdeligt ind.
F r a n k e n a u .