82 / 195
— 7 5 —
Der tinder friske Rosers Ly
Yenskab os snart igien sanker,
og mellem Scener evig ny,
Nectar og Grazier vanker.
T. C. B r u u n .
.44-
Mtl. Nys fyldte Skion Sired i
j’c.
fylan væver os immer om Fædrenes Tid,
de vare saa kloge i al deres lid ;
fast ingen den mindste Sottise begik,
og Fanden knapt een af hvert Hundrede fik.
Lad Venn,er! Jer ikke indbilde den Snak:
de salige Herrer langt meer end vi drak;
og farer ei Kroniken gandske med Tant,
de legte gar gierne med Tosene Pandt.
Betreffende ellers den Yiisdom og Dyd,
hvoraf man os gidr saa forfærdelig Skryd,
hold bare for Lyset ret Tingene frem,
saa, Herre Gud ! er der og Maade med dem.