73 / 242
264
det var Skeerne med det livlige og stærkt markerede Sving og det
sim ple Palm etornam ent sluttende sig smukt til Skaftets Flade eller
et lille Pragtstykke som F iskeskeen, hvor M idterpartiet, der sondrer
sig fra det øvrige ved gennembrudte Palmetter, er sm ykket med
Genier, der tum le sig let og yndefuldt i Delfinbigaer; F igurerne ere
blanke og holdt i et blødt, ikke m eget stærkt R elief med en mat
Grund. — At intet undgik F reunds Opmærksomhed, derom er et
Sølvbæger Vidne, som han ligeledes lod D alhoff udføre. I 1833 fandtes
i Kjelbv paa Møen et Broncekar, hvis fint tegnede Kontur og rigt
slyngede, men dog lette, klare P alm etornam ent røbede, at det var
udgaaet fra et græsk Værksted. Det var im idlertid ikke det, som
herved m est fængslede Freund, men det var Maaden, det var gjort
paa. Der er den Mærkelighed ved det, at Ornamentet er ciseleret ud
af Metallet, og det var denne usædvanlige Fremgangsmaade, som
det interesserede ham at se anvendt i en m indre E fterligning i Sølv
efter dette smukke gam le Kar, og det flade Ornament fik ved denne
B ehandling en ejendomm elig B lødhed, mere som det var en malet
Dekoration, der var paalagt med fede Voksfarver.«
S. 200: »Ved Siden af K laveret knejsede en Kandelaber i Bronce,
hvis smækre, fint kannelerede Skaft hvilede paa en Fod, der var en
m ere direkte antik Efterligning, og som foroven afsluttedes med et
bæ gerform et, kraftig artikuleret Parti, som i den selvstændigere
Komposition og Udsm ykning godt kunde gæ lde for antik, ligesom
hele Kandelabren var et mærkeligt Bevis paa F reunds fine F ølelse
for den antike Stil ogsaa i Haandværket. Herfor talte ligeledes et
Par andre Bronceredskaber i samm e Værelse: Ildtangen og Skuffen,
som tillige viste, at Freund ikke altid skyede Anvendelsen af en
rigere Udsmykning, medens han dog aldrig forsøm te at lade H oved
linjerne dom inere. En aandrigere Tanke end den at benytte D el
finernes yndig bugtende Legemer for at tilvejebringe den vanskelige
Forening af Tænger og Skaft paa det første Redskab skal man van
skelig kunne finde; den behøvede selv den dygtigste, kam pan isk e1)
Haandværker ikke at skamme sig ved.«
Der er blevet spurgt (af Jul. Lange): Hvad er vanskeligst,
at gøre Tegning til et kongeligt Slot eller til en Themaskine?
og der er blevet svaret: det sidste! Man faar Indtrykket deraf,
naar man læser, hvad en saadan Kender og Smager kan faa
ud af en Ildtang. Men han faar dog ikke andet ud deraf, end
der er blevet lagt ind deri. Og her kan man vist gaa ud fra,
at Dalhoff ikke
b u re
har været modtagende og gengivende over
for den 13 Aar ældre Freund; nu var han jo ogsaa selv en
*) I Kampanien laa bl. a. Neapel, Herculanum og Pompeji.