224 / 707
2 0 8
Københavns Kommunes Hyldest til Kongen
nisk set staar Byen ikke tilbage for andre Landes Stor
byer, og Byens Skønhed er kendt langt ud i den store
Verden.
Vi, der er valgte til at røgte alle de mange Opgaver,
føler, at vi skylder ikke blot Borgerne, der har valgt
os dertil, men hele Landet at gøre København saa god,
saa skøn og dens Befolkning saa lykkelig over at være
Borgere i Byen, som det er muligt.
Vi føler os overbeviste om, at Kongen følger Byen
Københavns sunde Udvikling med den største Interesse.
Kommunalbestyrelsen vil vide ikke at forglemme sig i
det isolerede kommunale Omraade af Byen, men stadig
have for Øje, at Byen er Danmarks Hovedstad og erindre,
hvad dette byder os.
Det har ikke alle Dage været saaledes, at der mellem
Konge og Folkets valgte Kvinder og Mænd herskede en
levende Følelse af at være en Helhed. Det er det i Dag.
Kongen fandt forleden et Ord frem af de mange, der
er talt og skrevet i disse Festdage, Ordene: „Een Konge,
eet Folk“, og Kongen gjorde det til sit Maal.
Ogsaa i det kommunale Arbejde deler Anskuelserne
os, ogsaa de politiske, men hævet over de politiske Skil
lelinjer ønsker Kongen at gøre
sin
Gerning som hele
Folkets loyale Konge, der da — som hidtil — vil møde
hele Folkets Loyalitet.
Grundtonen i det kommunale Arbejde, saaledes som
det ikke m indst i de 25 Aar har udviklet sig, er Hu
manismen.
Af dem, der Jubilæumsdagens Morgen overværede De
res Majestæts Fremkomst paa Slottets Balkon med den
lille Prinsesse paa Armen, fortælles, at Indtrykket hos
dem var det saa umiddelbart menneskelige, var en kær
lig Bedstefaders Ømhed og Kærlighed til Barnet. Bar
net, for hvem alt kunde tænkes ofret, for at skærme
det mod Livets Haardhed.