242 / 707
226
Carl C. Christensen
Uni versi tet et,
som i Løbet af 1778 her indrettede en
Bo tan isk Have
til Afløsning af den daværende, afsides
beliggende Dobbelthave i Amaliegade ved Toldboden.40)
Indgangen til den nye botaniske Have var gennem en
Dør i Muren mod Nyhavn, og Havens Beliggenhed var
den Plads, der nu indtages af Udstillingsbygningen, Hei-
bergsgade samt de forreste Dele af Herluf Trollesgade,
Peder Skramsgade og Holbergsgade.
Hvor smuk og statelig end den tidligere „Nummer
rækken“ var blevet, havde den dog 2 Ulemper; den var
en lukket Gade, og den manglede Sol. Fra Nyhavns „By
ens Side“ havde man Udgang ad 3 Gader: Lille Strand
stræde, Toldbodgade og Kvæsthusgade, men for de Per
soner, der havde Ærinde til Charlottenborg-Siden, var
der intet andet at gøre end at vende samme Vej tilbage.
Foreløbig var der ingen Udsigt til Afhjæ lpning heraf,
og paa Solsavnet kunde der ikke raades Bod; Gaden
havde da en isoleret Beliggenhed i Modsætning til sin
solfyldte Genbo.
Det er dette Synspunkt, som fremdrages af
Thomasi ne
Gyl l embourg-Ehrens vård
i hendes i 1833 udkomne No
velle „Drøm og V irkelighed“,41) i hvis Indledningskapi
tel hun direkte henvender sig til Læseren og siger: „Der
som din Vej undertiden i en mørk og stormfuld Vinter
aften har ført dig igjennem Nyhavn, saa vil du vist san
de med mig, at denne Gade under disse Omstændigheder
er et melancholisk Sted i vort ellers saa lyse og smukke
Kjøbenhavn. Den dunkle, aldrig af Solen og sparsomt
af Mennesker besøgte Charlottenborgside, de af Skibsfol
kene forladte Skibe, kun bevogtede af en u lykkelig Skibs
hund, hvis Tuden og Klynken ledsages af de i Stormen
40) Holger Hansen „Den botaniske Have ved Amalienborg“ (H ist.
Medd. o. Kbhvn., 1 R. III Bd. S. 525, 537).
41) Th. Gyllembourg-Ehrensvård „Sam lede Skrifter“ III (1866),
S. 3.