gade — en Del Husrækker, de saakaldte
Ski pperboder.
Om disse skriver den samtidige
Jens Laurit søn Wo l f
i
1654,50) at Kongen havde „ladet aff Grunden opmure
skiønne Huse til . . . Skippere, Styremænd, Høybaads-
mænd oc andre Hans Mayts. Skibs Officerer, hvilcke Huse
er ved adskillige Gader forordnet . . . Oc at den ene Gade
fra den anden kiendis kand, da er antegnet og opslaget
paa hver Hiørne Hus, hvad hver Gade nefnes oc kaldes,
som er Delphin Strædet,51) der hafver 24 Vaaninger,
Laxe Strædit hafver 48 Vaaninger, Hummer Gaden ha f
ver 40 Vaaninger, Større Gaden52) hafver 18 Vaaninger“.
Paa den modsatte Side af
Størregaden
(eller rettere
Størrestrædet,
som den hed, indtil Raadstueplakaten af
5. Januar 1877 forandrede Navnet til Holmens Kanal)53)
laa Orlogsværftet, Bremerholm; Hovedindgangen til dette
var gennem en stor Port, der stod m idt imellem den
nuværende Gade Bremerholm og „Danmarks National
bank“. Indenfor Porten laa til højre Hovedvagten med
Ryggen mod Kirkegaarden, og ved Vagten var Broen, der
førte over Kanalen (hvor nu den forreste Del af Havne
gade er) ind til Holmens Enemærker.54)
Aaret før sin Død solgte
Christian den Fj erde
en Del
af Grundene ved den forreste Del af Gaden Holmens
Kanal, og for at angive Beliggenheden af de indtil da
ubebyggede Grunde kaldes disse i Skøderne af 17. Juli,
4. August og 30. September 1647 en „platz eller grund,
beliggende
Ved Holmens p o r t “,55)
medens
Sk i pperboderne
50) J. L. W olf „Encom ion Regni Daniæ, Det er: Danmarckes
Rjges Loff etc.“, Kbhvn. 1654, S. 159.
51)
Den nuv. Dybensgade.
52)
Størregaden, ogsaa kaldet Størrelængen eller Størrestrædet, er
den Del af den nuv. Gade Holmens Kanal, der gaar fra Nr. 20 til
Nr. 40 inkl.
53)
Saml. af Best. vedr. Kbhvns. Komm. 1875—87, S. 130.
54) H. Degenkolv „Grundtegninger af Gammelholm 1856 og 1895“.
55)
K. D. III, S. 288—291.
Nyhavns Nummerrække, „Numrene“ og Nummereringen 2 3 1




