314 / 707
2 9 8
Christian Elling
Gæthus“ som Theater.8) Til ind i 1721 blev der spillet
tysk Komedie og jævnlig afholdt Baller, Maskerader og
Assembleer — fra 1720 alene under Capions Ledelse.
„Lille Gæthus“ indtog da en central Plads i Københavns
Forlystelsesliv; det blev Rammen omkring Forspillet til
vor nationale Skuepladses H istorie. Det var vel overvej
ende Borgerskabet, der søgte dette Thaliæ Tempel, men
ogsaa Folk af Stand indfandt sig gerne. Der opførtes et
Festspil til Ære for Kronprins Christian (VI) paa hans
Fødselsdag d. 31. Novb. 1719, Personalet talte i V inte
ren 1720—21 op mod 30 Personer, — alt tyder paa, at
Theatret har været af en vis Anselighed. De ovenfor
meddelte Oplysninger om „lille Gæthuses“ Størrelse og
Byggemaade bekræfter dette Indtryk. Om dets Indret
ning er vel intet bekendt,9) men Bygningens Maal er ta
lende. Dette Capionske Theater havde som nævnt, en
Længde af 55 Alen; paa to Alen nær havde dets Lang-
façade altsaa samme Udstrækning som E igtveds Kome
diehus fra 1748 paa samme Sted. Og det har sandsyn lig
vis endogsaa været nogle Alen længere end Theatret i
Lille Grønnegade.10) Men det var smalt, Scenens Bredde
har ikke naaet 14 Alen; Eigtveds Komediehus var dob
belt saa bredt (28 A len ), Lille Grønnegadetheatret ca.
22 Alen bredt.
I Marts 1721 opsagde saa Søetaten Capions Lejemaal,
8
) Om denne Capionske Scenes alm. H istorie henvises een Gang
for alle til Dr. Nystrøm s anf. grundlæggende Skrift.
9) „Den stærke Mand“, J. C. von Eckenberg, der en ganske kort
Tid havde givet F orestillinger hos Capion, opsagde sit Kompagni
skab med denne, bl. a. fordi hans Luftspringer ikke havde Plads
nok i „lille Gæthus“. Oplysningen er mærkelig. Den synes at for
udsætte, at Bygningen har været etagedelt. Hvis det store Rum
havde været ført op i Husets fulde Højde, kunde Luftspringeren
her næppe have lid t af Pladsmangel.
10
) Iflg. Dr. Nystrøm s Rekonstruktion, anf. Skr. pag. 192.