315 / 707
I heatrene i lille Gæthus og i Tjærehuset
299
„lille Gæthus“ blev degraderet til Tjæremagasin og Ca-
pion gik over Torvet for at finde ny Grund til et Theater.
D. 10. Juli samme Aar fik han af Admiralinde Span til
skødet den Plads mellem Gothersgade og Lille Grønne
gade, paa hvilken det navnkundige Theater, der bærer
sidstnævnte Gades Navn, blev rejst og indviet d. 19. Ja
nuar 1722.
Men dermed var „lille Gæthuses“ Saga i dansk Thea-
terhistorie ikke endelig udspillet. Den Holbergske Scene
i Lille Grønnegade var nok vort nationale Theaters
grundlæggende Institution, men topografisk betragtet —
og det er jo ogsaa et Synspunkt — var den egentlig for
et Sideskud eller en Aflægger at regne. Snart skulde
Pladsen ved Gæthuset atter gøre sine Krav gældende.
Den danske Komedie, der genoprettedes i 1747, fik som
bekendt sit første T ilflugtssted i Bergs Hus i Læderstræ
de. Men Lokalet her, for hvilket jeg andetsteds har gjort
Rede,11) var indskrænket og lidet præsentabelt. De fat
tige, men ambitiøse Aktører androg da i August 1747
Kongen om at faa overladt Tjærehusets Grund ved Gæt
huset for der at opføre et passende Komediehus. Indtil
de økonom iske Forhold var ordnede og Byggeriet kunde
iværksættes, ønskede de at benytte det gamle paa Grun
den staaende Tjærehus som Interimsscene. Den sidste
Forestilling blev givet hos Berg d. 15. Dec. 1747, den
første i Tjærehuset paa Tredjedagen derefter. Saisonen
her sluttede vist d. 31. Maj 1748.12)
Man har hidtil kendt de ydre Omstændigheder ved
dette lille Theaters Tilblivelse, omend kun i grove Om
rids; de vigtigste Aktstykker i Sagen, nemlig Aktørernes
11) „Nationaltidende“s Kronik d. 5. Juni 1940; en nærmere, do
kumenteret Redegørelse vil fremkomme i „Kulturminder“ II.
12) Overskou: Den danske Skueplads, II, 36 f f .; Martensen i
„Museum“ 1894, 30—37.
20*