374 / 707
3 5 8
Lorentz Bie
med Sølvbeslag. Procesomkostningerne ophævedes, me
dens hun maatte betale 10 Rdl. Sølv til Kammeradvokat,
Etatsraad Schønheyder.23)
Naar Gleiss overfor Dommeren tilstod, at hans Bedra
gerier tog deres Begyndelse i 1813, staar det i Modstrid
med de Ejendomskøb, som han allerede begyndte i 1809.
De omtales ret udførligt her, da de giver et Bidrag til
Frederiksbergs Topografi, men de giver forøvrigt ikke
indtryk af en Mand, som kunde fremtrylle Penge ad
libitum, idet han som Begel kort efter Købet belaaner
Værdierne. Mulighed er der naturligvis for, at han ved
at begynde med laante Midler netop er kommet i Be
kneb og saa har slaaet sig paa Bedragerierne.
Det var navnlig paa Frederiksberg, at Gleiss fandt
Jordbund for sine Pengeanbringelser. Denne Bydel, dens
indtagende Idyl og landlige Karakter er saa ofte beskre
vet, at her kun med nogle orienterende Bemærkninger
skal gøres Bede for det paagældende Terræn.
Største Delen af det Areal, som begrænses af Værne
damsvejen, Gamle Kongevej, Allégade og Frederiksberg
Allé, kaldtes i sin Tid Hollændermarken eller Hovmar
ken og hørte til Ny Hollænder By, Oprindelsen til det
nuværende Frederiksberg. I 1765 blev dette Areal stillet
til Auktion af Rentekammeret og købtes af Peter Abra
ham Oberkampf, efter hvis Enke det fik Navnet „Madam
Oberkampfs Kobler“ (Græsgange). Efter i nogle Aar at
være ejet af en Bager Mentz kom de i 1783 paa Heste
handler Carl Henrik Ordings Hænder. Han udparcelle-
rede Jorden i de paafølgende Aar, saaledes at der opstod
en Række Grunde med Facade baade mod Alléen og GI.
Kongevej.24) Hen over disse Grunde blev i Aarenes Løb
23) Hof- og Stadsretsdom Nr. 330 af 31. Aug. 1818.
24) Carl C. Christensen, Louis Bobé og Fr. W eilbach: „Frede
riksberg, Vejen gaar min Tro over Vesterbro“, Kbhvn. 1937, p.
51 ff.