![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0403.jpg)
3 8 8
Knud Kinzi
kunde hente det i sin Baad, saa Morthorst efter at have
faaet det vejet maatte køre det tilbage til Banen. Det
rnaa skyldes personlig Fjendtlighed; for Morthorst me
ner dog, at andre kan faa Lov at have deres Varer lig
gende i Vejerboden.22)
Som enhver Kværulant er Morthorst flink til at an
lægge Injuriesager. Saaledes anlægger han Sag mod
Hørkræmmer Hviid, fordi denne, da Morthorst stod og
talte med den vagthavende Officer paa Toldboden, var
„faldet dem i deres Tale“, havde skældet og bandet
Morthorst og sagt, at han skulde betale sin Gæld.23) Men
han fik selvfølgelig ogsaa selv lignende Sager paa Hal
sen, da han ikke var bange for at injuriere andre. Een
Sag skyldtes, at han paa adskillige Steder havde kaldt
Stadshauptmanden og alle Borgerofficererne for Slyng
ler.24)
Han har ustandselig travlt med at klage. Han kan ikke
lade være med at blande sig i Ting, der strengt taget
ikke kommer ham ved.
Hans
Mening skal altid høres.
Da Agent Appelbye, der havde et særligt Privilegium paa
at forarbejde Tovværk paa engelsk Maade, havde købt
et Parti halvren Hamp for at bearbejde det til Udførsel,
er det ikke Rebslagerlavets Oldermand, men Morthorst,
der raaber Gewalt.25) Og da de københavnske Sejlmagere
havde indført noget Garn til deres Sejl fra Svendborg,
er det atter Morthorst, der rejser Anklagen.26) Da Sejl
magerne klager over, at de ikke hos Rebslagerne kan faa
alt det Sejlgarn, de skal bruge, kan Morthorst ikke over
lade det til Oldermanden at svare, han maa ogsaa give
sit Besyv med og skriver, at Sejlmagerne kan faa alle
22) ib. 30/265.
23)
ib. 31/406.
24) ib. 35/337.
25)
ib. 29/21.
26)
ib. 36/118.