446 / 707
4 3 0
Ernst Christiansen
skillige af de ældste Aviser beskæftigede sig endda me
get indgaaende rned smaa og store kommunale Proble
mer. Det kan paa denne Baggrund synes noget mærke
ligt, at Borgerrepræsentationens Forhandlinger i de før
ste otte Aar ikke var offentlige, men Aarsagen hertil
maa søges i Enevældens principielle Stilling til Pressen.
Der var dog en fast Forbindelse mellem Pressen og Bor
gerrepræsentationen. Dette fremgaar deraf, at de offi
cielle Referater af Borgerrepræsentationens første For
handlinger paa deres Titelblad har Paaskriften: „Sær
sk ilt Aftryk efter den Berlingske T idende“. Senere blev
det — betegnende nok — det liberale „Fædrelandet“, der
leverede de „særskilte Aftryk“. løvrigt er disse Forhand
linger ikke som nu stenografisk refereret, men gengivet
som et Resumé, „udgivne ved den til disse Forhandlin
gers O ffentliggørelse nedsatte Comité“.
Fra 1848 blev Borgerrepræsentationens Forhandlinger
offentlige. Denne Forandring staar aabenbart i nøje
Forbindelse med de politiske Begivenheder i Foraaret
1848. I Borgerrepræsentationens Møde den 27. Marts
1848 meddelte Formanden (L. N. H vidt), at Højesterets
advokat Lehmann under 13. Marts s. A. havde indgivet
et Forslag om, at Møderne fremtidig skulde holdes for
aabne Døre, og at der skulde nedsættes en Komité paa
tre Medlemmer til at ændre Reglementet for Mødernes
Afholdelse og til at sørge for Indretning af Lokalerne
i Overensstemmelse hermed. Forslaget vedtoges enstem
migt. Paa Mødet Ugedagen efter nedsattes et Udvalg paa
tre Medlemmer til at varetage det efter Beslutningen
nødvendige. Den 3. Juli 1848 forelaa Indstilling fra Ud
valget. Ifølge denne skulde Møderne afholdes offentligt,
undtagen i visse særlige Tilfælde, f. Eks. vedrørende
Personspørgsmaal, Embedsbesættelse, Køb og Salg og
lignende. Adgangen til de offentlige Møder skulde være
aaben for saa mange, som Lokaleforholdene tillod. Der