442 / 707
4 2 6
Georg Nørregaard
Ladegaarden skulde fortsætte sin Tilværelse, var alle
enige; men om Behandlingen af Arbejderne stod der
Strid, og i denne Forbindelse kom August til at give det
tydeligste Udtryk for sine Synspunkter. Triumviratet
Mangor— Peterson— Collin foreslog, at Forplejningen
skulde gøres tarveligere, for at ikke de, der kunde er
nære sig udenfor, skulde blive gaaende under Fabrik
kens trygge Livsforhold. Efter deres Mening burde Fa
brikken have tilstaaet en passende Driftskapital og der
efter et aarligt Tilskud. L innedfabrikken burde i alt Fald
indskrænkes til at opvæve det Spind, der kom fra Ar-
bejdshusene og Fattigskolerne. I Almindelighed udtryk
ker F lertallet Savnet af en Tvangsarbejdsanstalt lig den,
der havde været før 1807.18)
Med Hensyn til Tvangsarbejde, saa har August intet
derimod, naar blot det bliver forbeholdt løsagtige og
straffede Personer; men den tarveligere Forplejning af
de egentlige Fabriksarbejdere er han bestemt Modstan
der af. Hvis de sættes paa Smalkost, hævder han, svæk
kes deres Helbred, saa de i Fremtiden bliver det offent
lige til endnu større Byrde. Han holder endog for, at de
skal have Vio Pot Brændevin daglig. Ingen havde endnu
Forstaaelsen af, at ogsaa et lille Forbrug af Alkohol
kunde virke skadeligt. Naar F lertallet til Støtte for sine
Synspunkter angaaende de trygge Livsforhold paa Fa
brikken fremfører, at der til Trods for Overflytningen af
Folk fra Arbejdshusene til Fabrikken stadig er lige
mange Lemmer det første Sted, saa finder August Aar-
sagen i, at Politiet nu hvert Efteraar foretager en grun
dig Undersøgelse udenfor Voldene efter dem, der sover
under aaben Himmel. Eftertiden tør tilføje, at det
voksende Tal af Fattiglemmer i de paagældende Aar
skyldtes tiltagende økonom isk Krise.
18) En Komm ission var forgæves blevet nedsat herom 1816.