HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Bogholder i Fattigvæsenet Henning August

ernæres, var i stor Udstrækning Augusts Værk; men

iøvrigt vedblev Kommissionen af 1822 indtil videre at

staa for Styret af Fabrikken.

Naturligvis blev Forholdene i en saadan Institution

ikke bare Idyl, og naar Fattiglemmerne undertiden ved

deres Udskejelser satte Kommissionsherrerne i Krigs

humør, blev August oftest den, der skulde føre Forsvar

for de uheldige. Allerede 1823 var det galt med Lem

mernes Drikkeri og de Gadeuordener, de afstedkom, naar

de om Søndagen havde Udgangstilladelse, og mens

Augusts Kolleger ikke fra Begyndelsen synes at have

gjort noget Indhug paa hans humane Betragtninger, op

stod der efterhaanden følelig Uenighed i Kommissionen.

En Række Forhold bidrog til at skærpe Modsætnin

gerne. Navnlig opkom der Strid om Linnedfabrika

tionen.13) Paa Forhaand var Meningerne herom stærkt

delte, fordi de fleste Linnedfabrikker, som var blevet

forsøgt her i Landet, var slaaet fejl. Af denne Grund

var to af Komm issionens Medlemmer, Mangor og Peter-

son, imod Optagelsen af Fabrikationen; men Flertallet

vedtog, at man skulde prøve. Fattigvæsenet kunde jo

nemlig faa Linnedspind fra Arbejdshuse og Fattigsko

ler, og hidtil havde man maattet lade Spindet gaa til

Vævning hos private Fabrikanter. Nu var det imidlertid

saadan, at nogle af Arbejdshusenes Lemmer for Velgø

renhedens Skyld fik deres Spind for private særlig godt

betalt, og dette kunde det ikke være Hensigten at af

skaffe. To Kommissionsmedlemmer, Collin og Peterson,

var derfor imod, at Fabrikken tog Linnedspind fra Ar-

bejdshusene. Alligevel kom Linnedfabrikationen som

nævnt i Gang, og Henning August fik overdraget det sær

lige T ilsyn med den. Hvorvidt han har været særlig iv

rig for Oprettelsen, kan ikke ses. Han var paa et tidligt

13)

Betænkning 29. 4. 1826 i Bilag til Ordre ang. Kommissionen,

Rigsarkivet.