438 / 707
4 2 2
Georg Nørregaard
Selv
0111
nu August giver Arbejdspligten en saa frem
trædende Plads, saa stoler han dog ikke meget paa, hvad
der kan opnaas ved Tvangsarbejde. Der fandtes i Kø
benhavn et Tvangsarbejdshus i Pustervig i Aarene fra
1800 og indtil 1807, da det blev ødelagt ved Bombarde
mentet. Et af Augusts h istoriske Skrifter handler derom,
og han kommer her til det Resultat, at hvis bare de paa
gældende var blevet moralsk forbedret, saa havde Be
kostningen paa Tvangshuset givet uberegnelige Fordele;
„men det er ikke rim eligt“, siger han, „at det frembragte
videre end Frygt“,, og saa indfletter han den Bemærk
ning, at en moralsk Forbedring næppe finder Sted uden
i Tilfælde af en tilbagevendende Gudfrygtighed, som har
oprigtig Anger til Aarsag. August var en mild og kriste
lig Mand.
Denne Mildhed fik han god Brug for. Paa Foranled
ning af den om talte Komm ission for de fattiges Beskæf
tigelse blev der snart gjort et Forsøg paa at optage en
offentlig Fabriksvirksomhed med de fattige som Arbej
dere. I de Bygninger ved St. Jørgenssø, som St. Hans Ho
spital havde benyttet, indtil det 1816— 17 flyttede til
Bistrup ved Roskilde, aabnedes den 1. Oktober 1822 en
Fattigvæsensfabrik, og Foretagendet her i den saakaldte
Ladegaard udviklede sig snart til noget betydeligt. Der
indrettedes baade en Uldenfabrik og en Linnedfabrik og
en Række Arbejdsrum for forskellige Slags Haandvær-
kere. Man søgte først og fremmest at levere Tekstilgods
til Fattigvæsenets eget Forbrug; men derefter arbejdede
man ogsaa for fremmede. Arbejderne fik Akkordløn, og
efter faa Aars Forløb beskæftigedes 250 af Fattigvæsenets
mest arbejdsføre Lemmer, medens de mindre velegnede
stadig blev benyttet til Spinding i Arbejdshusene. De
Værkstedsreglementer, som Fabriksarbejderne skulde
overholde, og de Spisereglementer, hvorefter de skulde