![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0589.jpg)
Deputeret, 1840 3. Deputeret, 1842 2. Deputeret og 1846
1. Deputeret; samme Aar var han i Stemanns Sted kon
stitueret som kgl. Bankkommissær ved Nationalbanken.
Ved Kancelliets Omdannelse i April 1848 afskedigedes
han — efter eget Ønske, da han ikke vilde beklæde en
Departementschefs mindre selvstændige Stilling — med
fuld Gage som Pension.1)
H. G. Bentzen var en overordentlig dygtig Embeds
mand, hvis Arbejdskraft bl. a. toges i Brug i forskellige
adm inistrative Kommissioner, f. Eks. 1829 angaaende en
Tvangsarbejdsanstalt for unge Mennesker under 18 Aar
og en forandret Indretning ved de under Politidirek
tørens og Kongens Fogeds D isposition værende Arrester.
Inden for Kancelliet tilhørte han den mere konservative,
bureaukratiske og centraliserende Fløj, der samlede sig
om Præsidenten P. Chr. Stemann. Som dennes betroede
Medarbejder overtog han ved Michael Langes Udnæv
nelse til Overpræsident i København den fælles Modstan
ders vigtige Embede. Bentzen fulgte bl. a. Stemann i
30’rnes Stænder- og Trykkefrihedsspørgsmaal, i Udbyg
ningen af Kommunalanordningerne af 1837, 1840 og
1841 og i hans Modstand imod Oprettelsen af en fælles
Overbestyrelse for Kirke- og Undervisningsvæsenet 1841,
hvorimod han senere støttede Ørsteds og Kollegieflertal-
lets Forslag om Indførelsen af Stænderkomiteer. Afgø
rende blev Bentzens Indflydelse, da han 1846 hindrede
Udstedelsen af Trykkefrihedsloven i den Skikkelse, den
havde modtaget i Roskilde Stænder, og gennemtvang
dens Behandling i Viborg i dens oprindelige Form.
Virkelig Justitsraad 1828. Virkelig Etatsraad 1831.
Konferensraad 1847. — R. 1836. DM. 1841. K. 1848.
Omkring Københavns Kommunalforfatning af 1840
575
*) Sam tidig og af samme Grund lod for øvrigt Kancellideputeret
Tage A lgreen-Ussing sig udnævne til Generalprokurør.