594 / 707
5 7 8
Flemm ing Dahl
sessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten. 1837 for
fremmedes han til Assessor i Højesteret, men vendte lige
som adskillige andre fremtrædende Kancelliembeds-
mænd snart tilbage til Danske Kancelli, hvor han 1839
blev 5. Deputeret, 1840 4. Deputeret, 1842 3. Deputeret
og 1846 2. Deputeret; hans Ressort var 1. Departement,
idet han dog tillige fungerede som Decisor for Regnska
berne for de offentlige Stiftelser og Legater under 4. De
partement. Fra 1840 var han desuden ekstraordinær As
sessor i Højesteret. Ved Danske Kancellis Omdannelse
i April 1848 afskedigedes han — efter eget fri Valg, idet
han ligesom sine Kolleger som Deputerede Tage Algreen-
Ussing og H. G. Rentzen ikke ønskede at indtage en (ku l
tusm inisteriel) Departementschefs knapt saa selvstæn
dige Stilling — med fuld Gage som Pension.
Af Holms Forretningsdygtighed og Arbejdskraft blev
der draget Nytte i adskillige Kommissioner, bl. a. i Kom
m issionerne til Genopførelse af Hovedstadens Tugt-,
Rasp- og Forbedringshus 1834 og angaaende Systemerne
for Straffeanstalterne i Danmark og Holsten 1840, i den
overordnede Tiendekomm ission 1839— 51 og i Kommis
sionen angaaende en fælles Overbestyrelse for det sam
lede Kirke- og Undervisningsvæsen 1841 ff. Under denne
Kommissions og de senere kollegiale Forhandlinger øn
skede Ørsted og Holm ingen fuld eller endelig Udskil
lelse fra Danske Kancelli, og da deres Kollega Professor
theol. H. N. Clausen i „Om Restyrelsen af Kirke og
Skole i Danmark“ (1844) drog skarpt til Felts mod Kan
celliet, gendrev de med Kraft hans Angreb i „Ny Colle-
gial-Tidende“ 1846 gennem et udførligt Uddrag af
Kollegiets Forestilling i Sagen.1)
I den — formentlig noget overvurderede og i 1840’erne
i hvert Fald afsvækkede — Partideling inden for Danske
1)
I „Dansk Folkeblad“ 1846, Nr. 34—35, frem førte H. N. Clau
sen sin Replik hertil.