600 / 707
5 8 4
Flemm ing Dahl
Straffeanstalterne 1822 og Komm issionen vedrørende
Gadebelysningens Indførelse i København 1824.
Ogsaa fra anden Side blev der lagt stærkt Beslag paa
Kierulffs ualm indelige Arbejdskraft og Energi, flersidige
Interesser og repræsentative Evner. 1827 valgtes han saa-
ledes til Formand for Nationalbankens Repræsentant
skab, 1841 til Medlem af den nydannede, men i øvrigt
stærkt omtvistede og snarlig hensovede Forening til Ho
vedstadens Forskønnelse. I Forening med Algreen-Us-
sing, som 1844 blev Borgmester for 2. Afdeling, trak
han endvidere Hovedlæsset i en Magistratskom ité, der
skulde overveje, om Københavns Kommunalforfatning
burde ændres, i første Linie, om Magistratens Organisa
tion skulde omdannes fra kollegial til departemental.
1845 forelaa Udvalgets Betænkning, men K ierulffs Død
1846 og Ussings Udnævnelse til Deputeret i Danske Kan
celli samme Aar virkede stærkt hæmmende paa Bysty
rets fortsatte Arbejde med Forfatningsspørgsmaalet.
Af langt større Betydning blev dog A. C. K ierulffs Ind
griben i Rigets alm indelige Politik. I sin Egenskab af
Politidirektør i Hovedstaden havde han dagligt Referat
for Kongen, med hvem han konfererede om ethvert fore
faldende Spørgsmaal, og hvis fulde T illid og uforbehold
ne Hengivenhed han hurtigt vandt ved Velunderrettet-
hed, klog Besindighed og maadeholdent-humant Frisind.
Eksempler herpaa er K ierulffs forsigtige eller overlegne
Handlemaade bl. a. i Dr. J. J. Dampes Sag (Komm isso
rium af 1820), ved Studenterforeningens Stiftelse samme
Aar, Undertrykkelsen af A. S. Ørsteds litterære Virksom
hed 1826 og Uwe Jens Lornsens Fremtræden 1830. Hol-
tens og Villads Christensens Skildringer af Kierulff, bl. a.
som Ophavsmand til Politiets Knippelregimente, synes
kun hjem let i spredte Avisindlæg og Gadedemonstra
tioner fra et ukyndigt Publikums Side.
Som Frederik VI’s fortrolige og Raadgiver kom han