606 / 707
5 9 0
Flemm ing Dahl
Langes Udnævnelse til Overpræsident næste Aar skete
ganske visst mod Stemanns Ønske, men var dog forment
lig den heldigste Udvej af det — mere personlige end
saglige — Modsætningsforhold, som i Tidens Løb havde
udviklet sig mellem Kancellipræsidenten og ham.
At Michael Lange indtog det mest liberale Standpunkt
inden for Kollegiet og undertiden vovede sig længere ud
end selv Ørsted, til hvem han i øvrigt var knyttet i et
nært Venskab, fremgaar bl. a. af, at han 1843 gjorde sig
til Talsmand for en fuldstændig Udsondring af Kirke-
og Skolevæsenet fra den øvrige Adm inistration og dets
Henlæggelse under et nyt Kollegium, der ogsaa skulde
behandle Hertugdømmernes Sager.
Med Overpræsidentembedet forbandt Lange fra 1846
Stillingerne som 1. og styrende Medlem af de adm ini
strerende Direktioner for Hovedstadens Fattigvæsen og
for Fødsels- og P lejestiftelsen . Medlem af Vandkomm is
sionen samme Aar, blev han 1847 Leder af den kombi
nerede Komité angaaende Indførelsen af Vand-, Gas- og
Kloakanlæg i København, 1851 tillige af Kommissionen
for de hygiejn iske Forholds Forbedring sammesteds;
men han, som var Modstander af Gadeskylningen 1851
og Tilhænger af det Jerichau’ske Tøndesystem , bragte
baade 1852 og 1854 ved Ørsteds Hjælp Kloakplanerne til
Stranding, hvilket er blevet skarpt kritiseret fra sagkyn
dig tekn isk Side.
Derimod indlagde Lange sig 1847 som Formand for
Komiteen til Brødprisernes Lettelse Fortjeneste ved sin
omhyggelige Kontrol med Bagerlavet, og hans er Æren
for en Række af Byens gartneriske Anlæg, f. Eks. om
kring „Hesten“ (1855), paa St. Annæ Plads med flere
Steder; overhovedet var han en varm Ven af Stadens
Forskønnelse. 9. September 1849 holdt Overpræsidenten
paa Københavns Vegne Talen ved Troppernes Sejrsind